Presseklip: Nye samarbejdsformer er vigtige for at holde høj kreativitet i byggebranchen

Uge 51 2020

Nye samarbejdsformer er vigtige for at holde høj kreativitet i byggebranchen

Hvis ikke vi skal se kreativiteten, og dermed skønheden i nybyggeriet, falde, skal der større fokus på byggeriets fælles digitaliserede viden. Ikke bare om de konkrete punkter, men også f.eks. sådan, at det indgår i uddannelserne, så fremtidens entreprenører, ingeniører, arkitekter og så videre opfatter vidensdeling som en naturlig del af deres arbejde. Det skriver FRI's adm. direktør, Henrik Garver, i en kronik i Byggeri sammen med en række af branchens øvrige aktører. (Magasinet Byggeri)

Gode takter og åbenlyse mangler i ny strategi for bæredygtigt byggeri

FRI hilser regeringens nye udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri velkommen. Der er i det store hele tale om gode forslag, der dog i FRI’s optik flere steder kunne være mere ambitiøse og konkrete. FRI roser især ambitionen om at fremme fossilfrie byggepladser i Danmark. Men der er et forhold, som helt mangler i udspillet, nemlig viljen til at lade det offentlige gå forrest som bæredygtig bygherre. (Licitationen, Politiken Byrum, Facilitytech, Bygtek, Miljø og klima.dk, Byggeri.dk)