FRI Pressekommentar: FRI støtter op om IDAs Klimasvar 2045

FRI bakker op om ingeniørforeningen IDAs rapport ’Klimasvar 2045’, som agiterer for, at Danmark, med den rette indsats, kan være klimaneutrale allerede fem år før det officielle mål i 2050. 

- Det glæder mig, at der også fra IDA’s side bliver sat fokus på det tempo, der skal til, hvis vi skal blive ved med at være på forkant med udviklingen inden for den grønne omstilling, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver og fortsætter:

- Vi skal ikke udsætte til i morgen – eller for den sags skyld 2030 eller 2050 – hvad vi kan gøre i dag, og det er vigtigt, at der er et fortsat pres for handling fra alle parter. Vi skal ikke vente, og gøre ingenting, i forhåbning om, at værktøjerne bliver bedre, men starte med at bruge dem, vi har nu. Et eksempel er forslaget om afgifter, det er et godt redskab, det virker og vi kan uden større problemer tage det i brug. Men det vigtige er at det så bliver annonceret og indfaset i et tempo, så vi som virksomheder og samfund kender rammevilkårene.

Husk at planlægge på tværs

Med en fremrykket tidsplan bliver det endnu vigtigere at tænke smart og på tværs, supplerer FRI’s Chef for energipolitik og bæredygtighed, Majbritt Juul:

- Den øvelse, vi står over for i de kommende år, især på energiområdet, er mere kompleks end nogen, vi nogensinde har set. Vi har ikke tid – og slet ikke råd – til at opfinde alt for mange dybe tallerkener, så det er alfa og omega, at vi husker at tænke teknologierne på tværs, får dem til at spille sammen og udnytte den infrastruktur, vi allerede har, og de udvidelser vi allerede har planlagt. Det skal gennemsyre alle beslutningerne, placeringen af nye anlæg inden for den grønne omstilling, og hvordan de skal implementeres i de eksisterende løsninger inden for f. eks fjernvarme, forklarer hun.

 

 

Læs flere pressemeddelelser

FRI Pressekommentar: Regeringen lander fornuftigt kompromis med KL.
FRI Pressekommentar: Regeringen lander fornuftigt kompromis med KL.
Tirsdag aften blev KL og Regeringen enige om den nye økonomiaftale for 2022. Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ser vi aftalen som et godt kompromis med mange positive tiltag, men også med et stærkt problematisk fokus på irrationelle konsulentbesparelser.
Forsigtig optimisme blandt danske rådgivere
Forsigtig optimisme blandt danske rådgivere
Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, udkommer i dag med deres halvårlige konjunkturmåling. Den viser, at branchen overordnet set er kommet helskindet igennem Coronapandemien og tror på lysere tider forude.