FRI - Young Professionals
FRI - Young Professionals er et netværk for yngre medarbejdere i FRI's medlemsvirksomheder.
FRI er partner i Teknologipagten, med det formål at få flere børn og unge til at interessere sig for ingeniørfaget og de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Et af de temaer, der i en årrække har stået helt centralt på FRI's dagsorden, er manglen på kvalificerede medarbejdere. Her starter indsatsen i grundskolen, fortsætter på ungdomsuddannelserne og afsluttes med gode videregående uddannelser. Det er derfor et langt sejt træk… og det er en dagsorden, som vi arbejder med både politisk og strategisk i forhold til uddannelserne. Samtidig er det en dagsorden, hvor I medlemsvirksomheder virkelig kan bidrage til at gøre en forskel. Herunder kan du læse om tre initiativer, et nyt, og to eksisterende, som du kan benytte for også at gøre en forskel på teknologi- og uddannelsesdagsordenen.
FRI er partner i Teknologipagten, med det formål at få flere børn og unge til at interessere sig for ingeniørfaget og de tekniske og naturvidenskabelig uddannelser. Og i det regi har vi, sammen med Danske Gymnasier og DA Åben Virksomhed lavet en guide til et fuldt samarbejdsforløb mellem FRI virksomheder og gymnasier, med fokus på ”Bæredygtigt byggeri gennem matematik”.
Forløbet omhandler differentialligninger på de tre niveauer i gymnasiet. Foruden at lære beregningerne, er det meningen, at eleverne oplever, at det, de lærer i gymnasiet, kan bruges som et værktøj til at skabe bæredygtige løsninger. Forløbet skal give en faglig begejstring og en forståelse for at arbejde i en rådgivende ingeniørvirksomhed. En række FRI-virksomheder har allerede takket ja til samarbejdet. Det kræver en indsats på 4-5 timer inkl. forberedelse, hvis man vil deltage i et gymnasieforløb – og som virksomhed får I en ”køreplan”, der gør det let at være med.
Materialet kan hentes her og her
Bæredygtigt byggeri gennem matematik - Guide til virksomheden
Bæredygtigt byggeri gennem matematik - Guide til læreren
Materialesamling til matematik på C-niveau
Materialesamling til matematik på A- og B-niveau
Er du interesseret i at deltage i et forløb, eller blot i at vide mere, kan du ringe til FRI på tlf. +45 35 25 37 37 eller kigge på DA Åben Virksomhed.
Udover det nye initiativ med DA Åben virksomhed, som er målrettet gymnasier, har vi også på frinet.dk en drejebog med forløb, opgaver og andet materiale liggende, hvis I her i efteråret skulle få besøg af Folkeskolepraktikanter.
/fri-young-professionals/drejebog-for-praktikophold (opdateres)
Endelig er FRI partner i Engineer the Future, som blandt andet har initiativet ”Book en ekspert”, hvor børn og unge får mulighed for at møde rollemodeller, der kommer ud på skolerne og formidler deres fag og arbejde. Eksperterne gennemgår et gratis formidlingskursus, der afholdes flere steder i landet. Kurset klæder eksperterne på til at formidle deres arbejde på en spændende måde til børn og unge. ”Book en ekspert” er veletableret og meget populær blandt lærerne. En del FRI-rådgivere er allerede med i ordningen og er på den måde med til at inspirere skoleelever landet over til at se deres fremtidige karriere i en rådgiver- og ingeniørvirksomhed. Hvis du selv, eller en eller flere medarbejdere har lyst til at være med i Book en Ekspert, kan du kontakte Lise Brennum, Projektleder for Book en ekspert og partneransvarlig, lise@engineerthefuture.dk, tlf. 23884492. Se også engineerthefuture.dk/
FRI - Young Professionals er et netværk for yngre medarbejdere i FRI's medlemsvirksomheder.
Samlet information om konkurrencen Årets unge FRI-Rådgiver.
Engineer the Future er Danmarks teknologiske alliance.