Debat: 15 aktører i fælles opråb: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Af Annemarie Munk Riis, Rådet for Bæredygtigt Byggeri; Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling; Gitte K. Nielsen, Danske Tegl; Henrik Friis, Byg, Teknik & Service i Dansk Erhverv; Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Henrik L. Bang, Bygherreforeningen; Tina Helsted Vengsgaard, Dansk Standard; Jette Leth Fejerskov Djælund, Konstruktørforeningen; Lars Autrup, Akademisk Arkitektforening; Lars Storr-Hansen, Danske Arkitektvirksomheder; Mikael Koch, Træinformation; Palle Thomsen, Danske Byggecentre; Per Rømer Kofod, Veltek; Peter Stenholm, EjendomDanmark og Søren Sand Kirk, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Altinget den 14. marts 2024.

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som kan forandre den måde, vi bygger på, skriver 15 aktører fra byggebranchen.

Lad os slå det fast med syvtommersøm: Byggebranchens CO2-aftryk skal nedbringes.  

Det er et ønske, som vi deler på tværs af branchen og således et erklæret mål for de interesse- og brancheorganisationer, som er medunderskrivere her.

For det er åbenlyst, at det er uholdbart, hvis vi fortsætter med at bygge med så højt et klimaaftryk som i dag, hvor byggebranchen skønnes at stå for cirka 25 procent af det danske CO2-regnskab.

Af samme grund indgik den daværende S-regering og en bred række af Folketingets partier i 2021 en politisk aftale om ’Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri’.

En strategi, som beror på, at man i den politiske aftalekreds fra 1. januar 2023 fastlagde et krav om LCA-beregning for al nybyggeri og et krav om en CO2-grænseværdi svarende til 12 kilo CO2-ækv/m2/år for byggeri over 1.000 kvadratmeter.  

Aftalepartierne var samtidig enige om, at de – i takt med at branchen og teknologien udvikler sig – ville genbesøge dette krav, og de bandt således hinanden op på, at der inden udgangen af 2023 skulle landes en aftale om nye og opdaterede LCA-krav, som skulle gælde fra 2025.

En mekanisme og et politisk håndslag, som er både fornuftig og nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.

Vi er nødt til at kende kravene, vi skal projektere efter 

Problemet er bare, at vi i byggebranchen stadig venter på de nye klimakrav. For på trods af at politikerne står overfor at skulle regulere en branche, som ønsker at tage ansvar for og del i den grønne omstilling, er der endnu ikke landet en aftale om de nye LCA-krav, som skal træde i kraft om blot et år.

Som branche er vi frustrerede over processen.

Vi ønsker alle at være medspillere i den grønne omstilling af byggeriet, men vi mangler at få udstukket kursen fra politisk hold og dermed få fastlagt de ramme- og konkurrencebetingelser, der skal gælde for os.  

For det er svært at komme i mål, når man ikke kender spillets regler. Som branche er vi simpelthen nødt til at vide hvilke krav, vi skal projektere efter.

Mange af de byggerier, der skal søge byggetilladelse fra 1. januar 2025, er allerede i støbeskeen nu.

Helt konkret har den manglende viden om næste års CO2-krav derfor den konsekvens, at det er vanskeligt at projektere disse projekter, når grænseværdierne ikke kendes helt fra de tidlige faser.

Kravet bør være ambitiøst og inden for rækkevidde 

Det er selvsagt problematisk – ikke kun for de aktører, som risikerer at bruge unødvendige ressourcer på ekstra planlægning, men også fordi vi som samfund mister dyrebar tid på den grønne omstilling af byggeriet.

Vores opfordring til regeringen og boligministeren er derfor klar: Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet.  

Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.  

Branchen kan ikke vente længere, hvis vi skal implementere kravene allerede fra 2025. For den grønne omstillinger haster, og vi vil gerne bidrage – på fælles og tydelige vilkår.

Læs flere debatindlæg

Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Det kan forekomme at være den lette løsning at standse byggeriet for at reducere verdens CO2-udledning. Men det er at stikke hovedet i busken. I byggeriets klimakamp er det nødvendigt at udvikle og forfine sine våben, mens kampen endnu pågår, skriver en række debattører heriblandt FRI's adm. direktør Henrik Garver.
FRI: 7 anbefalinger til ambitiøse klimakrav
FRI: 7 anbefalinger til ambitiøse klimakrav
Selvom der endnu ikke er gået et år siden, klimakravene i Bygningsreglementet, BR18, trådte i kraft, er forligskredsen bag Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri nu ved at tage stilling til de kommende krav - og her er det nødvendigt med ambitiøs lovgivning.
Debat: Eksperter, grøn pengetank og kommuner: Her er seks forslag til en akut klimapakke
Debat: Eksperter, grøn pengetank og kommuner: Her er seks forslag til en akut klimapakke
Klimaforandringernes konsekvenser for den danske infrastruktur, bygningsmasse og urbanisering forudses at blive en af samfundets største udfordringer de kommende årtier - men måske den dårligst forberedte, skriver adm. direktør i FRI, Henrik Garver, sammen med en række debattører, bl.a. Katherine Richardson og Erik Rasmussen, i en kronik i Berlingske. ”Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi står over for. De vil have en betydelig indvirkning på vores infrastruktur, herunder veje, broer, energianlæg, teleinfrastruktur og andre bygninger og anlæg”, lyder det fra debattørerne, som opfordrer til, at der hurtigt træffes politiske beslutninger om en plan, der forbereder Danmark på en ny klimavirkelighed.