Når der går inflation i sproget: Hvordan må virksomheder markedsføre bæredygtighed?

FRI Nyhedsmail uge 18 2022


 

Forbrugerombudsmanden kom lige før årsskiftet med en ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring”. Samtidig har Forbrugerombudsmanden fået flere ressourcer til en styrket indsats, der skal rydde op i fejlagtig og misvisende markedsføring omkring ”grønne indsatser”.

For FRI-virksomheder, der er helt centrale for den grønne omstilling, kan kvikguiden og den styrkede indsats godt give anledning til bekymring. Hvordan undgår I som virksomheder at komme galt afsted, når I kommunikerer om jeres løsninger og rådgivning ift. bæredygtighed, grøn omstilling m.v.?

I sidste uge havde jeg derfor, sammen med Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforeningen og Green Building Council, et møde med Forbrugerombudsmanden med henblik på at få en bedre afklaring af regler og rammer ift. byggeriet. Og det var godt.

Formålet med Forbrugerombudsmandens styrkede indsats er helt grundlæggende at forebygge greenwashing og at generobre Bæredygtighed som et absolut begreb. Ideelt set kommer vi så også bort fra at skulle håndtere den begrebsmæssige distinktion mellem ”bæredygtigt”, ”relativt bæredygtigt” og ”absolut bæredygtigt”; enten er det, eller også er det ikke (absolut) bæredygtigt, men en løsning kan godt understøtte en bæredygtig udvikling.

Hvad betyder det for kommunikationen fra en FRI virksomhed? Hvad skal I være opmærksomme på?

Overskriften er, at ”grønne udsagn” betragtes som faktiske oplysninger, og at faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres!

Hvis I på jeres hjemmesider eller i anden kommunikation fortæller, at I har bidraget til, at et byggeri eller et andet projekt er bæredygtigt, er der derfor to ting, der skal være styr på:

  1. Er projektet/løsningen reelt bæredygtig? Eller er det ”blot” mere bæredygtigt end almindeligt byggeri (det kan være farligt at sige, at noget er bæredygtigt, fordi vi så reelt er ude i det absolutte begreb, og det er svært). Kommunikationsmæssigt vil det rigtige at sige være: ”at projektet er certificeret efter XYZ (f.eks. DGNB, Svanen, Bream…), som er en standard, der understøtter en bæredygtig udvikling i byggeriet”
  2. Fakta: Hvor meget lavere energiforbrug? Hvor meget mindre Carbon footprint under udførelsen og i materialevalget? Hvor meget mindre vandforbrug? osv., i sammenligning med tilsvarende normale byggerier.

Hvis I kommunikerer mere generelt, så gælder de samme regler. Som virksomheder kan I arbejde med projekter, der understøtter bæredygtig udvikling, eller/og I kan tilbyde alternative løsninger, som er mere grønne eller bæredygtige end ”standard”. Det er ok at fortælle om, så længe I understøtter det med fakta, f.eks.: at I har ”X antal” ingeniører og rådgivere, som er certificerede indenfor en given standard, eller fordi I allerede har været med på ”Y antal” projekter, hvor der har været fokus på grønne/bæredygtige tiltag.

For mig giver det mening: Er det bæredygtigt (i absolut forstand), eller er det noget, der understøtter en bæredygtig udvikling, og uanset om det er det ene eller det andet, så skal det kunne dokumenteres. Fakta.

Når jeg screener jeres hjemmesider, ser det også ud til, at I allerede nu griber det rigtigt an.

Inflation er en udfordring, som lige nu sætter sig i priserne på de materialer, vi anvender. Men der kan også ”gå inflation” i sproget. Og det er en udfordring, når vi som rådgivere og ingeniører arbejder med at være præcise. Ift. bæredygtighed og grønne løsninger ser det dog ud til at være en langt større udfordring for andre aktører inden for byggeriet og det byggede miljø, end det er for FRI-virksomhederne. Derfor er indsatsen fra Forbrugerombudsmanden et godt tiltag, som vi grundlæggende kan støtte op om i FRI.

Henrik Garver