Presseklip: Miljøkonsekvensvurderinger er ikke det rigtige sted at angribe et projekt

Uge 47 2023

Miljøkonsekvensvurderinger er ikke det rigtige sted at angribe et projekt

I Villabyerne har der kørt en debat om anlæggelsen af Lynetteholmen. En del af kritikken retter sig mod nogle af de miljøvurderingsrapporter, som en række rådgivende ingeniørvirksomheder har udarbejdet. Denne kritik svarer FRI’s adm. dir., Henrik Garver, tilbage på i et debatindlæg. Han mener, det er en ærgerlig tilgang at kritisere rapporten, som i øvrigt er offentligt tilgængelig, frem for at tage afsæt i VVM-rapporterne som det neutrale grundlag for en kvalificeret debat om selve projektet. (Sjællandske Nyheder)

Mere ambitiøse klimakrav ønskes

De nuværende klimakrav i bygningsreglementet om maksimalt 12 kg CO2 pr. kvm pr. år i nybyggeri på over 1000 kvm skal være langt mere ambitiøse, lyder det fra Byggepolitisk Netværk , som bl.a. FRI, Arkitektforeningen Bygherreforeningen Danske Arkitektvirksomheder, Ejendomdanmark, Konstruktørforeningen og Rådet for Bæredygtigt Byggeri står bag. Onsdag arrangerede netværket en høring på Christiansborg sammen med Folketingets Boligudvalg. (Ejendomswatch)