Tema

Arbejdsmiljø

FRI arbejder aktivt på at sætte fokus på de projekterendes ansvar i forbindelse med arbejdsmiljø og arbejdsmiljøkoordinatorens rolle.

FRI har derfor de seneste år indgået i et tæt samarbejde med ”Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere", der nu er overgået til BAMBUS. Der er blevet afholdt en række webinarer, som kan ses/genses nedenfor.

Herudover har FRI udarbejdet et notat, der belyser den projekterendes ansvar i henhold til Bekendtgørelse 110 med eksempler på en række overtrædelser, der har givet Arbejdstilsynet anledning til reaktioner.

Hvis du er interesseret i at videndele og få afklaret konkrete spørgsmål, kan du melde dig til FRIs teams-netværk ” Arbejdsmiljø på tværs”, hvor FRIs ekspertgruppe vil byde ind med oplysninger og svar på konkrete problematikker. Du kan skrive en mail til fri@frinet.dk , hvis du ønsker at blive tilføjet netværket.

Arrangementer:

Videntjenesten hjælper bygherrer, rådgivere og projekterende til at overholde deres arbejdsmiljøpligter

 

Videntjenesten medvirker til at udbrede viden til aktørerne i projetering og planlægning om værdiskabelse i byggeprocessen gennem en god arbejdsmiljøindsats. Der er fokus på de indledende faser, projektering, granskning og udbud. Videntjenesten er gratis at bruge og er primært målrettet:
  • Bygherrerådgivere
  • Projekterende
  • Arkitekter
  • Ingeniører
  • Bygherrer
  • Andre med opgaver i initiativ-, program- og projekteringsfaserne

 

Hvad laver Videntjenesten?

 

  • Varetager hotlinefunktion, hvor man kan få svar på spørgsmål om: 
    • Bygherreansvaret og arbejdsmiljøkoordinering
    • Projekterende og rådgiveres arbejdsmiljøpligter efter Arbejdsmiljøloven
    • Konkrete arbejdsmiljøforhold

 

Det er organisationerne i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, samt Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder, der står bag Videntjenesten.

Kontakt til Videntjeneste: Telefon 4080 1400, e-mail: videntjeneste@bam-bus.dk

 

Podcast om succesfuld arbejdsmiljøkoordinering

 

Podcasten Succesfuld arbejdsmiljøkoordinering gør dig klogere på forskning og praktiske erfaringer på området og hjælper dig til at forbedre arbejdsmiljøindsatsen i bygge- og anlægsbranchen. Vi ønsker at styrken forståelsens af arbejdsmiljøkoordinatorens rolle, så det er også for dig som samarbejder med arbejdsmiljøkoordinatoren.

Podcasten udgives af Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere og er støttet af Realdania.

Podcasten findes i din foretrukne podcast-app eller på https://byggeproces.dk/podcast-succesfuld-arbejdsmiljoekoordinering/