ESG

• CSRD (Corporate Sustainable Reporting Directive) er et direktiv fra EU, som har til formål, at virksomheder både i Danmark og de andre EU-medlemslande rapporterer om bæredygtighed på samme måde. På den måde kan der skabes et gennemsigtigt og sammenligneligt grundlag for at kunne vurdere virksomheders arbejde og indsats for bæredygtig omstilling.

• CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) er et EU-direktiv, som har til formål at forpligte store virksomheder til at benytte due diligence-processer for bæredygtighed.

• CSR står for Corporate Social Responsibility og er en betegnelse for virksomheders arbejde med samfundsansvar, herunder menneskerettigheder, sociale og etiske forhold, arbejdsforhold, klima og miljø.

• Dobbeltvæsentlighedsanalyse (Double materiality assesment) er en metode, hvorpå man kigger på virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold i omverdenen, og hvordan forskellige bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden.

• Due diligence er en proces, hvor en virksomhed foretager en systematisk vurdering af deres indvirkning på samfundet og evaluerer, om de kan forebygge, mindske eller redegøre for denne.

• EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) har udarbejdet ESRS-standarderne. EFRAG blev formelt nedsat i 2022 og er ansvarlig for teknisk rådgivning af bæredygtighedsrapportering.

• ESRS (European Sustainability Reporting Standards) fastlægger standarder de standarder, der er for ESG.

• EU Green Deal er en politisk aftale, som har til formål at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050 og sikre bæredygtig økonomisk vækst.

• EUDR (EU Deforestation Regulation) er en forordning mod skovrydning og skovforringelse ifm. Produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao mv.

• UNGP eller FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights) drejer sig om FN’s principper, som repræsenterer den globale standard for ansvarlig adfærd mht. negative indvirkninger forårsaget af erhvervslivet.

• GHG-protokollen (Green House Gas-protokollen) er en metode, som giver virksomheder en ensartet måde at udregne deres samlede klimaaftryk på og er den førende internationale standard for opgørelse og rapportering om drivhusgasser.

• GRI (Global Reporting Initiative) er en anerkendt international ramme for rapportering om bæredygtighed og indeholder principper og indikatorer, som virksomheder kan bruge til måling deres økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger.  

• IRO (Impact, Risk, Opportunity) Virksomheden skal informere om påvirkninger, risici og muligheder forbundet med ESG.

• LCA (Life Cycle Assessment) er en beregning af klimapåvirkningen af et produkts samlede levetid.

• NFRD (Non-Financial Reporting Directive) Er et EU direktiv fra 2014, som var det førhenværende direktiv om bæredygtighedsrapportering. Det udfases i takt med at CSRD træder i kraft.

• OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder har lavet nogle anbefalinger til ESG.

• SBTi (Science based Targets initiative) non-profit initiativ, der har til formål at hjælpe virksomheder med at sætte konkrete mål for reduktion af GHG udledninger.

• SBTN (Science Based Targets Network) bygger på SBTi, men omfavner alle dele af naturen og indeholder både klima, biodiversitet, hav, land- og ferskvandsarealer.

• SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation/Disclosureforordningen) En del af regelsættet om bæredygtig finansiering og den har til formål at hjælpe investorer med at gennemskue, hvordan finansielle institutioner arbejder med bæredygtighed. Det skal sikre et stærkere beslutningsgrundlag forud for investering.

• Taksonomi eller EU’s taksonomiforordning er en del af regelsættet om bæredygtig finansiering. Med taksonomien er der skabt et klassifikationssystem, som bestemmer hvornår en investering er bæredygtig. Den skal sikre, at der sker en gradvis overgang til en bæredygtig økonomi.

• UNGC (United Nations Global Compact) fremmer arbejde med ansvarlighed og værdiskabelse i virksomheder. Det sker gennem 10 principper og FN’s verdensmål.

• Verdensmålene (SDG/Sustainable Development Goals) er 17 konkrete mål med 169 delmål, som forpligter medlemslandene til at arbejde hen imod en bedre verden.

• Værdikæden omfatter alle de aktiviteter, der er involveret i produktionen af varer eller levering af produkter og ydelser.

• DI har udarbejdet en udførlig ESG-guide, hvor der er vejledning til hvordan du kan påbegynde din rejse med bæredygtighedsrapportering og nogle bud på, hvorfor det lige netop er relevant for dig. Guiden kan læses her.

• Virksomhedsguiden har beskrevet hvad ESG er, samt hvordan du benytter det i praksis. Du kan læse mere her.

• Hos Erhvervsstyrelsen kan du blive klogere på ESG definitioner, samt blive skarpere på hvad det er og hvordan man gør. Du kan komme ind på Erhvervsstyrelsen her og de har også udarbejdet en skabelon til SMV'er, som du kan finde her.

• Hos Det Europæiske Råd kan man følge med i nye pressemeddelelser om ESG. Du kan følge med her.

• På Europa Kommissionens hjemmeside, kan man læse om ”The European Green Deal”, som ligger til grund for direktivet, der stiller krav til ESG-Rapportering (CSRD). Du kan blive klogere på baggrunden for det hele her.

• Advokatfirmaet Kromann Reumert har udarbejdet en længere og detaljeret guide til ESG-krav. Guiden kan læses her.

• Hos Poul Schmidt/Kammeradvokaten rådgiver de om den juridiske del af ESG. Du kan læse om de juridiske krav her.

• Hos Horten har de erfaring og ekspertise inden for ESG og du kan søge vejledning i ESG-krav her.

• Der har været nye og stigende lovkrav ift. ESG rapportering. Derfor har PwC lavet en oversigt over fordelene, som du kan læse her.

• KPMG har også lavet et skriv om, hvordan tidslinjen for lovgivninger ser ud, samt forklaret hvad det hele handler om her.

• Miljømæssig bæredygtighed 
  • Miljømæssig bæredygtighed handler om, at bekæmpe klimaforandringer, forurening og affald, samt fremme vedvarende energi og cirkulær økonomi samtidig med, at man beskytter biodiversiteten og naturarv. På den måde bevares og forbedres naturens ressourcer og økosystemer, som vi er afhængige af for at kunne overleve og trives.

• Social bæredygtighed
  • Social bæredygtighed dækker over at fremme demokrati, menneskerettigheder, sundhed, uddannelse, samt sikre kulturel mangfoldighed og identitet. Det skal være med til at skabe et trygt og harmonisk samfund, hvor individet har mulighed for at udvikle sig og bidrage til fællesskabet.

• Økonomisk bæredygtighed
• • Økonomisk bæredygtighed skal skabe velstand og velfærd på en måde, som er retfærdig og hvor så mange som muligt får nytte af det, ved at fremme økonomisk vækst og innovation. Det skal også sikre, at der er social og økonomisk lighed samtidig med, at overforbrug og gældsætning undgås. I den forbindelse kan der tages udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som har skabt en fælles forståelse, retning og dagsorden på området. Det kræver, at der både skabes handling lokalt og globalt imellem alle interessenter.

Store virksomheder i EU er blevet pålagt et bæredygtighedsrapporteringskrav, hvor virksomhederne i fremtiden skal dokumentere proces og resultater af en struktureret dobbeltvæsentlighedsanalyse. Det har til formål at påvise virksomhedernes vigtigste påvirkninger af omverden og omvendt. Analysen skal bruges til at skabe grundlag for virksomhedens prioritering af både bæredygtighedsindsatser og -rapportering. Selvom det kun er de store virksomheder, som har krav på rapportering, så vil det også være en fordel for SMV’er, at tænke det ind i deres værdikæde, da der stadig er øget fokus på området. Flere kunder stiller krav til bæredygtighed og det kan derfor være afgørende for konkurrenceevnen.

Nedenfor gennemgås hvordan virksomheder kan gå i gang med ESG:

1. Derfor skal virksomheden til en start analysere deres positive og negative bæredygtighedspåvirkninger, som udformes til en dobbeltvæsentlighedsanalyse.

2. Virksomheden skal herefter skabe dialog med kunder og leverandører, samt andre interessenter, som det giver mening at tænke ind i dobbeltvæsentlighedsanalysen.

3. Når både positive og negative bæredygtighedspåvirkninger og dialogen med kunder og leverandører er fastsat, kan virksomheden sætte mål og lave handlingsplaner for deres væsentlige påvirkninger. Dette er et for virksomheder med mere end 250 ansatte.

4. Herefter bør virksomheden koordinere og fordele ansvar for at sikre, at bæredygtighed bliver forankret på en fornuftig måde, bredt i virksomheden.

5. Til slut skal virksomheden lave en plan for implementering og der vil være plads til justeringer og rapportering. Der skal derfor være klare rammer for prioriteter, mål, handlingsplaner og ansvarsdelegering.

Ved at sørge for at der både er tænkt interne og eksterne faktorer ind, have klare rammer og mål og fordele ansvaret, vil bæredygtighed og ESG blive en mere integreret del af virksomhedens forretningsstrategi.

• Klimaforandringer
  
  • Det dækker over reduktion af CO2, herunder energibesparelser og effektivisering mm. Denne er vigtig, da forbrugere, investorer og andre interessenter forventer, at virksomheder tager dette ansvar. Samtidigt kan det skabe grundlag for innovation og teknologisk udvikling.

• Forurening
  
  • Under forurening handler det især om at reducere forurening af luft, vand og jord. Det er derfor vigtigt som virksomhed, at sætte sig ind i, om virksomheden er afhængige af særlige produkter, kemikalier og råstoffer, som kan udskiftes eller mindskes.

• Vand
  
  • Standarden om vand og havmiljø lægger især vægt på hvordan man kan reducere vandforbrug og håndtering af spildevand. I den sammenhæng bør virksomheder kortlægge hvor meget af vandforbruget der går til produkter og processen, samt kigge på vandindvindingen, optimering mm.

• Biodiversitet
  
  • Biodiversitet handler om, at sætte fokus på aftryk of påvirkning af arter, økosystemer/arealer, brug af råstoffer og ressourcer mm. I den forbindelse kan virksomheder bidrage ved at tænke indvinding og forarbejdning af naturressourcer ind i forbrug og produktion, såsom vand, råstoffer eller biologisk materiale, samt bidrage til en fødevareforsyning med bedre vilkår for økosystemer.

• Cirkulær økonomi
  
  • Cirkulær økonomi handler om at identificere og arbejde med ressourceforbrug og genanvendelse. Virksomheder kan arbejde med det ved at flytte materialeforbrug fra jomfruelige ressourcer til fornybare, genbrugte og genanvendte ressourcer.

• Egne medarbejdere
  
  • Under egne medarbejdere ligger der oplysninger, som en virksomhed kan rapportere om sine medarbejdere, herunder data eller nøgletal, der kan belyse påvirkninger af egen arbejdsstyrke og sociale forhold. Både interessenter og kunder stiller krav til det, samtidigt med, at det også hjælper på fastholdelse og rekruttering. Som virksomhed bør man sørge for, at have en række ikke-finansielle nøgleindikatorer, såsom sørge for at udarbejde arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelser mv.

• Ansatte i værdikæden
  
  • Dette tema handler om, hvordan virksomheder påvirker ansatte i værdikæden, herunder leverandørers og kunders ansatte. Det drejer sig om menneskerettigheder såsom arbejdstid, social dialog, løn, ligestilling, uddannelse og inklusion. Derudover handler det om at ændre værdikæden, der hvor man ser en negativ indvirkning i menneskerettighedsprincipper. Det kunne f.eks. være børne- og tvangsarbejde, passende boliger mv.

• Berørte samfund
  
  • Virksomheder påvirker samfund. Derfor er det vigtigt at kortlægge hvilke grupper eller personer, der bor eller arbejder i samme område bliver påvirket af din virksomhed. Dette kan være berørte samfund i hele værdikæden. En virksomhed kan både præge det omkringliggende samfund positivt og negativt, hvor eksempler på positive påvirkninger kan være jobmuligheder og økonomisk vækst. Eksempler på negative påvirkninger kan være miljø, brud på menneskerettigheder mv.

• Forbrugere
  
  • Det er vigtigt at tage forbrugerne i betragtning, når man sælger produkter, som kan påvirke slutbrugeren eller forbrugeren positivt eller negativt. Det kan være produkter såsom fødevarer, personlig pleje eller andet, hvor man f.eks. kan blive påvirket af allergi. Derfor er det vigtigt for virksomheder at samarbejde med forbrugerorganisationer for at adressere produkternes indvirkninger.

• God virksomhedsadfærd
  
  • God virksomhedsadfærd handler om at den enkelte virksomhedskultur påvirker medarbejdernes adfærd og derfor også hvordan der ageres i forhold til eksterne interessenter. Det handler kort sagt om at forebygge korruption, fairness overfor leverandører og gennemsigtighed i lobbyarbejde mv. Det kan også handle om diversitet, ligestilling og kompetencer.