Pay-when-paid betyder “betal, når du er blevet betalt”. Heri ligger, at betalingstiden i forhold til en underleverandør (som udgangspunkt) tidligst indtræder, når slutkunden har betalt leverandøren for de ydelser, underleverandøren har leveret. Leverandøren slipper dermed for at skulle lægge penge ud til sin underleverandør, indtil slutkunden har betalt leverandøren for underleverandørens ydelser. Samtidig betyder det en pengebinding for underleverandøren i forhold til at kunne kræve betaling for ydelser, der er leveret.
På webinaret bliver I klogere på, hvad man skal være opmærksom på i forhold til pay-when-paid-klausuler. Det gælder både i forhold til at være den, der skal betale sine underrådgivere, og i forhold til rollen som underrådgiver og som rådgiver for en totalentreprenør.
Om Tine Pii:
Tine Pii er specialiseret inden for entrepriseretten og alle dens aspekter, som hun har beskæftiget sig med i en lang årrække. Tine rådgiver bygherrer, tekniske rådgivere og entreprenører om juridiske spørgsmål - fra udbud og kontraktindgåelse til håndtering og løsning af de tvister, der typisk opstår i projekterings- og udførelsesfasen.
Tine har tidligere arbejdet i et af Danmarks største ingeniørfirmaer, hvorfra hun har erfaring med udarbejdelse og forhandling af kontrakter samt løsning og håndtering af tvister ved inddragelse af både kommercielle og juridiske hensyn.
Sted:
Online via Teams
Max deltagere:
200
Tilmeldingsfrist:
søndag d. 31. maj 2026 kl. 12.00
Dato:
onsdag d. 3. juni 2026 kl. 09.00 - 10.00