Inge Ebbensgaard, chef for byggeri og byggepolitik, FRI 19. september 2025, Building Tech
Det er en nødvendighed at udnytte den eksisterende bygningsmasse langt bedre, hvis vi skal nedbringe byggeriets klimaaftryk, som i dag står for 30–40 pct. af Danmarks samlede CO₂-udledning og ressourceforbrug.
Forskning viser, at en 'deep retrofit', altså en omfattende og integreret renovering af en eksisterende bygning, kan reducere CO2-udledningen med 50–75 pct. sammenlignet med nybyggeri. Samtidig viser analyser, at en femtedel af de bygninger, der rives ned, erstattes af nybyggeri til samme formål.
Der er derfor bred enighed om, at renovering og transformation skal spille en langt større rolle end i dag. Men i det daglige arbejde hos vores medlemsvirksomheder, gør 'virkeligheden' i kombination med regler og incitamenter, at det ofte virker 'nemmere' at bygge nyt.
For at forstå den række af dilemmaer, som bygherrer og rådgivere bliver sat overfor, når de skal beslutte sig for transformering eller nedrivning/nybygning af en bygning, kan vi tage udgangspunkt i et tænkt, men realistisk scenarie.
Forestil dig en kontorbygning fra 1971, opført i solide materialer, men med små cellekontorer, lav loftshøjde og uden ventilationsanlæg. Den ønskes omdannet til studieboliger – et oplagt eksempel på transformation.
Dilemmaerne melder sig meget hurtigt for bygherren, der skal have sin businesscase til at holde: Kan jeg få lejere i min bygning, hvis mine værelser er mindre, hvis rumfornemmelsen, pga. lavere loftshøjde, er mere trykket, og der måske ikke er nutidig lydisolering til naboværelset?
Oveni den synlige bygning kommer risikoen om materialer og kemi. Må der være 'en smule' PCB, hvis det kan håndteres med ventilation? Eller er det uacceptabelt at udsætte unge beboere for en kemirisiko, selv om den er under grænseværdien?
Brandkravene skærpes, når kontor bliver til bolig. Det er et lovgivningsvilkår, som giver mening. Der er forskel på, hvor hurtigt det må tage at evakuere en bygning, afhængig af om alle er vågne ved et skrivebord eller beboere ligger og sover.
At opfylde brandkravene i en bygning fra 70’erne kræver installationer, certificerede brandrådgivere og ofte dokumentation, der ikke findes længere. Faktorer, der øger både kompleksitet og usikkerhed i bygherrens økonomi.
Og når vi er i gang, bør vi så ikke også anvende materialer fra andre bygninger?
Gamle mursten og bjælker kan være stærke og klimavenlige, men vi kender ikke det, som materialerne har været udsat for eller i kontakt med - og dokumentationen findes ikke. Bygherren skal også overveje, om de kommende beboere vil synes, det er fedt, at overfladerne bærer på en historie og er lidt skæve og ujævne, som et valg af genbrugsmateriale kan resultere i.
Som rådgiver er det svært at genbruge, for kan vi være sikker på, at der er de nødvendige mængder til stede på det tidspunkt, man skal bruge det? Så tør du anbefale bygherren at bruge genbrugsmaterialer?
Igen melder dilemmaerne sig hurtigt. Så det kræver enorm vilje og ambition fra bygherrer og rådgivende ingeniører, hvis vi vælger at transformere og renovere fremfor at rive bygningen ned og få en helt ren tavle, de kan starte byggeriet på, hvor bygningen fra starten er tilpasset funktionen.
Renovering og transformation bør være noget vi overvejer hver gang. Men vi kan ikke acceptere bygninger, der er sundhedsskadelige, brandfarlige eller konstruktivt uforsvarlige. Udfordringen er at skabe regler og forventninger, der gør det realistisk og bæredygtigt at bevare, uden at give køb på de krav, der beskytter mennesker og bygningers holdbarhed.
Det må derfor være en af de helt centrale pointer, som Social- og Boligstyrelsen skal have øje for i deres revision af bygningsreglementet.
Der er ingen forventning om, at vi skal have et totalt byggestop, eller at lempelser i reglementet ændrer dramatisk i antallet af transformations- og renoveringscases. Men der bliver nødt til at være en ambition om, at det skal kunne betale sig at prioritere renovering og transformation i langt højere grad. Og så må vi arbejde for, at hver gang vi bliver nødt til at rive noget ned, så sørger vi for, at materialerne får et nyt godt hjem.
Problematikken er ikke så sort og hvid, at den eneste løsning er at lempe reglerne i reglementet.
Der skal også kigges på en mere helhedsorienteret indsats, hvor alle parter i byggeriet arbejder sammen med myndighederne for et mere bæredygtigt byggeri. Hvor vi passer på de ressourcer vi har og overlader en planet til de næste generationer, vi kan være bekendt.
