Af Henrik Garver, adm. direktør, FRI og John Flørning, Lead Engineer, Rambøll, GridTech d. 28 november
En lempelse af elafgiften de næste to år.
Det har været en af de helt centrale nyheder i dette års finanslov.
For de fleste husstande kommer det til at betyde en billigere elregning, som er en håndsrækning i en tid med øget forbrugspriser.
Det er svært at være imod en billigere hverdag for den almene dansker. Vi er dog af den overbevisning at de lidt over 14 mia. kr., som den toårige lempelse af elafgiften koster, kunne være brugt til noget vigtigere – nemlig en styrkelse af elnettet i kombination med en stabil, langsigtet afgiftsstruktur, der understøtter elektrificeringen.
For selvom vi virkelig gerne vil gøre strømmen billigere, så vil vi også gerne sikre os, at den overhovedet kan komme frem.
Elektrificeringen af samfundet tager for alvor fart. Flere danskere skifter til varmepumper og elbiler, industrien bliver i stigende grad drevet af elektricitet og samtidig vokser teknologier som Power-to-X og datacentre, som øger belastningen på elnettet.
Det er udelukkende en positiv udvikling, og noget der sikrer et grønnere og mere bæredygtigt Danmark. Men det er også en udvikling, der er afhængig af et robust elnet.
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører har vi for nyligt gennemgået kvaliteten af vores elnet i vores State of The Nation-rapport. Den helt centrale konklusion var, at vi er nødsaget til at forstærke og opgradere vores elnet, hvis vi skal kunne understøtte elektrificeringen i vores samfund.
Det handler om, at vi sørger for en gennemgående resiliens i vores elnet, så vi kan håndtere flere typer udfordringer, fra spidsbelastning til cybertrusler og klimahændelser. Elnettet er blevet kritisk infrastruktur og derfor bør det også behandles sådan.
En lavere elafgift gør strøm billigere for forbrugeren, men ikke nødvendigvis for samfundet. Tværtimod risikerer vi, at efterspørgslen stiger netop i de timer, hvor nettet er mest belastet – hvilket øger behovet for investeringer i elnettet. En mere langsigtet og samfundsøkonomisk tilgang ville være at bruge midlerne på både at forstærke infrastrukturen og fremme fleksibelt elforbrug og digital styring, så kapaciteten udnyttes bedre.
Et stærkt elnet handler derfor ikke kun om flere kabler, men om at bruge den eksisterende kapacitet mere intelligent. Varmepumper med mulighed for fleksibel drift, fjernvarme med varmelagre, styring af elbiler og andre omkostningseffektive sektorkoblinger gør det muligt at flytte forbruget til de timer, hvor strømmen er grønnest og billigst. På den måde aflaster vi nettet og reducerer behovet for dyre udbygninger.
Robustheden af elnettet er afhængig af en hurtigere og mere moderne udbygning – og her kunne 14. mia. kr. gøre en forskel.
Når investeringer målrettes fleksibilitet og systemintegration, falder behovet for fremtidige netforstærkninger, backupkapacitet og dyre spidslastløsninger. Det øger både effektiviteten og forsyningssikkerheden.
Fleksibilitet kan reducere behovet for at udbygge elnettet, men den kan ikke stå alene. Der vil fortsat være brug for investeringer i både transmissions- og distributionsnettet, så Danmark kan håndtere den stigende elektrificering. De to tilgange bør ses som hinandens forudsætninger: Et stærkere elnet gør fleksibiliteten mere værdifuld, og fleksibilitet gør netudbygningen mere omkostningseffektiv. Sammen kan de sikre, at elektrificeringen sker på en måde, der både er teknisk robust og økonomisk ansvarlig.
Det kræver stabile og langsigtede rammer, der understøtter investeringer i fleksible løsninger og i den nødvendige infrastruktur, frem for midlertidige afgiftslempelser, der hverken skaber varig fleksibilitet eller forstærker elnettet.
I sidste ende, kræver flere el-baserede løsninger, at vi har et elnet, der kan understøtte en øget efterspørgsel. Og her er de rådgivende ingeniører klar med de tekniske løsninger til at accelerere udbygningen, så investeringerne går til et robust og resilient Danmark.
Selvom det kan være en udfordring at tænke langsigtet så kort op til et folketingsvalg, så er det, hvad vores elnet har brug for. På kort sigt bliver vælgerne glade for to år med billigere strøm, men i sidste ende nytter det intet, hvis vi ikke kan garantere en høj forsyningssikkerhed.
Danmark har brug for investeringer, der styrker elektrificeringen som helhed – både gennem et mere robust elnet og gennem fleksible løsninger, der kan udnytte kapaciteten bedre. Det kræver stabile og langsigtede rammer, ikke midlertidige afgiftslempelser.
Et resilient Danmark kræver ikke blot et stærkere elnet – men et klogere elsystem, hvor sektorerne arbejder tættere sammen. Vi skal ikke alene gøre strøm billigere, men gøre den bedre udnyttet. Det kræver politisk mod til at prioritere langsigtet fleksibilitet frem for kortsigtet lettelse og politisk vilje til at investere i fremtiden.
Derfor er 14 mia. til styrket elektrificering en gylden mulighed, hvor der rammes ved siden af.
