Pressemeddelelse: FRI-virksomheder leverer på FNs verdensmål

 

Pressemeddelelse: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, lancerer i eftermiddag på Folkemødet en publikation, som viser, hvordan de danske rådgivende ingeniørvirksomheder bidrager til at opfylde FNs verdensmål. Publikationen ”Engineering a better and sustainable world” indeholder 39 konkrete eksempler på projekter, hvor FRI’s medlemsvirksomheder har bidraget til, at FNs verdensmål bliver opfyldt.

”FRI’s nye publikation Engineering a better and sustainable world sætter fokus på de danske rådgivende ingeniørvirksomheders evne til at kombinere deres dybdegående forståelse for bæredygtig udvikling i bredeste forstand med ny teknologi og løsninger, der virker i praksis. Det gælder, uanset om vi taler anlæg af ny infrastruktur, rent drikkevand, gode bygninger, byplanlægning eller parametre som lighed mellem kønnene eller uddannelse. FRI-virksomhederne arbejder globalt, og de indgår ofte i partnerskab med internationale finansielle institutioner, som Verdensbanken, EU eller Danida, for at adressere globale problemer i en lokal sammenhæng i lav- og mellemindkomstlande”, udtaler Henrik Garver, administrerende direktør i FRI, og fortsætter: ”Vores nye publikation viser, hvordan FRI’s medlemsvirksomheder bidrager til at opfylde samtlige 17 verdensmål og dermed gør visionerne af SDG’erne til virkelige, reelle projekter rundt om i verden med en enorm betydning for mennesker, samfund og miljø i modtagerlandene. Når jeg læser de gode eksempler, bliver jeg stolt over, hvor stor forskel danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder gør, og deres evne til at skabe resultater, der netop gør en forskel”.

Den 25. september 2015 blev de 17 Verdensmål, Sustainable Development Goals (SDG), vedtaget ved FN-topmødet i New York. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016, og de skal frem til 2030 sætte retningen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og den planet, vi bor på. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål, som forpligter alle FN-lande til at afskaffe sult og fattigdom, sikre uddannelse, anstændige jobs, bæredygtig økonomisk vækst, bedre sundhed og reducere uligheder. De vil fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner og tackle klimaforandringer. De nye verdensmål er unikke, fordi de kalder til handling af alle lande, fattige og rige.

Rapporten ”Engineering a better and sustainable world” har eksempler på projekter i: Albanien, Bangladesh, Benin, Egypten, Indonesien, Kazakhstan, Kenya, Kina, Kroatien, Laos, Malaysia, Mali, Mozambique, Nigeria, Pakistan, Papua New Guinea, Serbien, Sydafrika, Sydsudan, Tanzania og Zambia.

De FRI-virksomheder, der har stillet eksempler til rådighed, er: COWI A/S, Dansk Energi Management & Esbensen A/S, NIRAS A/S, NTU International A/S, Rambøll Danmark A/S og Sweco Danmark A/S.  

Publikationen lanceres i eftermiddag kl. 15.00 i Verdensmålenes Telt på Lille Cirkusplads.

Publikationen kan ses her. /sdg_publication                                                                      

Kontakt: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI: Adm. direktør Henrik Garver 3525 3742 eller hg@frinet.dk

Læs flere pressemeddelelser fra FRI

Pressekommentar: Nyt regeringsgrundlag tegner godt
Pressekommentar: Nyt regeringsgrundlag tegner godt
Efter rekordlange regeringsforhandlinger er Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre kommet frem til et regeringsgrundlag, som er præsenteret i dag på Marienborg. Et grundlag, der tegner godt ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Pressemeddelelse: Ny særmåling viser, at renovering og transformation er i vækst
Pressemeddelelse: Ny særmåling viser, at renovering og transformation er i vækst
En ny særmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at markedet for renovering og transformation af eksisterende bygninger er i vækst. Målingen understøtter derfor behovet for det videre politiske arbejde med at sikre stærkere lovgivning og rammevilkår i den igangværende revision af bygningsreglementet.
Pressekommentar: Historisk mange fejl på togskinnerne skal tages seriøst
Pressekommentar: Historisk mange fejl på togskinnerne skal tages seriøst
Banedanmark har fundet historisk mange fejl i forbindelse med deres seneste tilsyn, som resulterer i fartnedsættelse på flere strækninger i Danmark. Et forvarsel om et potentielt fremtidsscenarie, hvis den offentlige transportinfrastruktur ikke tilføres flere, nødvendige ressourcer, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.