Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI søger en økonom (cand.polit., cand.oecon. eller tilsvarende) eller en talstærk cand.scient.pol. til en nyoprettet stilling i team for Thought Leadership og analyse.
Vores nye medarbejder skal være stærk på samfundsøkonomi og data og du vil komme til at arbejde med data og samfundsanalyser på tværs af mange områder: samfundssikkerhed, resiliens, byggeri, klimatilpasning, infrastruktur (vand, energi og transport), uddannelse og arbejdskraft m.m.
Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor være med til at udvikle både indholdet i jobbet og de metodiske tilgange, der skal anvendes.
FRI’s team for Thought Leadership og analyse er centralt for FRI’s arbejde med interessevaretagelse, for FRI’s arbejde med at styrke de rådgivende ingeniørvirksomheders position som Thought Leaders ift. samfundsudviklingen og for FRI’s medlemsservices, der styrker virksomhedernes viden om markedet og om branchen.
Hvis du har erfaring fra tænketanke, interesseorganisationer eller politiske organisationer vil det være en fordel.
En thought leader er en aktør, der gennem dyb viden bidrager til at præge dagsordenen inden for sit felt. Positionen opnås gennem konsekvent indsigt, troværdighed og en evne til at forme debat og udvikling inden for branchen eller for samfundsområdet.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI er brancheorganisationen for 250 rådgiver- og ingeniørvirksomheder med mere end 15.000 ansatte i Danmark.
FRI’s sekretariat arbejder med politisk interessevaretagelse for at sikre optimale rammevilkår og indflydelse for rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark. Derudover tilbyder vi en række serviceydelser, fx netværk, kurser, nyhedsbreve, statistik, forretningsfaglige værktøjer og vejledning mv. Læs mere om FRI på www.frinet.dk.
FRI’s sekretariat består af 10 medarbejdere og tre studenter. Vi har en uformel omgangstone og er gode til at rykke sammen og hjælpe hinanden, når der er travlt, barn syg eller andre udfordringer. Vi bor i hjertet af København på Vesterbrogade 1E, i Industriens Hus.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte adm. direktør Henrik Garver på tlf. 35 25 37 37.
Er du interesseret i at blive en del af FRI’s team for Thought Leadership og analyse, så send en ansøgning til job@frinet.dk senest den 22. juni 2025.