Af Annette Raben, kommerciel direktør for vand i Rambøll og udvalgsleder for FRI's Udvalg for Vand & Miljø, Berlingske 11. marts 2026
Forureningen under marker, byer og industrigrunde breder sig langsomt i grundvandet, og der er intet, der stopper den bevægelse. Taber politikerne bolden nu, vokser regningen og konsekvenserne sig blot større i fremtiden.
Der er ingen vej udenom et landsdækkende sprøjteforbud, hvis køligt, rent drikkevand ud af hanerne fortsat skal være en selvfølge i Danmark.
Når forureningen først når frem til grundvandet, bliver løsningerne for at komme det til livs langt mere komplekse rent teknisk.
Og de er væsentligt dyrere økonomisk end at beskytte kildefelterne i første omgang.
Hvis vi beskytter de sårbare grundvandsdannende områder (SGO), der udgør det område, hvor sprøjtegiften kan nå frem til boringen, kan vi vende den negative udvikling, da vi dermed slipper for yderligere sprøjtegift i grundvandet.
Det er nemlig her, at problemerne for grundvandet opstår og forureningen kommer fra.
Vi kan kalde det den store cirkel.
Det vil vi til gengæld ikke kunne ved blot at fokusere snævert på de meget mindre områder kaldet de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der findes i den umiddelbare nærhed af vandboringer, der leverer vand til et alment vandværk.
Her må man i forvejen ikke sprøjte de fleste steder i landet, mens flere forbud i kommunerne er undervejs.
Det er den lille cirkel. Her ændrer man i virkeligheden ikke ret meget.
Derfor er det centralt at bide mærke i, hvor de forskellige kandidater i folketingsvalget taler om at ville beskytte grundvandet.
Videnskabeligt set ved vi, at rent drikkevand kræver et landsdækkende sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder.
Forureningen bevæger sig nemlig langt.
Og den almindelige vandrensningsproces, der i dag er fremgangsmåden herhjemme, fjerner ikke rester af sprøjtegift, nitrat fra gylle og kunstgødning eller andre kemikalier, som PFAS og oliestoffer.
Det siver ufortrødent ned gennem jorden og truer de magasiner, vi gennem vores boringer henter vores drikkevand fra.
Problemet i dag er af sådan en størrelse, at det vil tage mindst 30 til 60 år, før vores drikkevand igen bliver helt rent.
Det skyldes, at forureningen under marker, byer og industrigrunde breder sig langsomt i grundvandet, og der er intet, der stopper den bevægelse.
På et eller andet tidspunkt skal der gøres noget.
Taber politikerne bolden nu, vokser regningen og konsekvenserne i fremtiden sig blot større, hvilket ifølge tal fra Miljø- og Ligestillingsministeriet vil medføre tvungne vandrensningsomkostninger for kommende generationer på op mod 18 milliarder kroner årligt.
Det betyder, at grundvandet, som man i dag drikker, bader i og vander haven med, kan blive en bekostelig affære.
Forskning fra Aarhus Universitet viser samtidig, at rensning ikke nødvendigvis er en enkel løsning.
Teknologier til at fjerne pesticider og andre mikroforureninger varierer betydeligt både i effektivitet og pris, og nogle stoffer er fortsat vanskelige at fjerne fra drikkevand.
Derfor er det bedre at sætte ind og beskytte grundvandet end at satse på at skulle efterbehandle det.
En rensning af grundvandet medfører en markant højere regning end de cirka 360 millioner kroner årligt, det vil koste at kompensere landbruget for forebyggende tiltag i sårbare grundvandsdannende områder som eksempelvis et landsdækkende sprøjteforbud.
Handler politikerne nu, kan den effektive vandrensning reduceres til at skulle virke i få generationer.
Det er handling, vi mangler.
Vi har allerede indhentet den viden, vi behøver om vores drikkevand, og er i dag blandt de lande, der mest dybdegående har kortlagt vores undergrund, grundvandets strømning og sårbarhed.
Det skyldes, at alle danskere siden 1999 har betalt til en national kortlægning over vores vandregning.
Værktøjerne er der også.
Som en del af den grønne trepartsaftale er det allerede blevet muligt at få tilskud fra Naturstyrelsen til at tage et areal ud af landbrugsproduktion og dermed beskytte grundvandet mod blandt andet sprøjtegifte.
Områderne skal blot udvælges og ændringen gennemføres. Det handler om vores fælles vandforsyning.
Vi har tusindvis af vandboringer i Danmark, hvoraf cirka halvdelen befinder sig nær landbrugsarealer.
Takket være de omfattende undersøgelser af vores undergrund, ved vi i dag, at fokus skal rettes mod de områder, der er mest sårbare, og hvor der dannes mest grundvand.
Det udgør i alt omkring 200.000 hektar land, hvilket svarer til cirka 400.000 fodboldbaner, hvor der ikke bør være menneskelig aktivitet, som landbrug eller industri.
Det er langt billigere og en stor forandring fra de 1,75 millioner hektar, man tidligere troede var nødvendigt at rette indsatsen imod.
For et land, hvor næsten hele drikkevandsforsyningen er baseret på grundvand, er den vigtigste erfaring, at jo tidligere forureningen forebygges, desto billigere og mere sikkert er det at beskytte drikkevandet.
Videnskaben er i hvert fald ikke i tvivl.
Når der er besluttet en varig løsning på at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer af danskere, bør vi også tage næste skridt og se på resten af økosystemets behov for rent vand.
Det kan for eksempel ske ved at sikre biologisk nedbrydelige sprøjtemidler og undgå overgødskning.
