Af Carsten Heine Lund, COWI, Pia Jakobsen, Rambøll, Camilla Hviid Hummer, Artelia og Mads Brandt Rasmussen, Jacobs, Altinget d.5/2/2025
Danmark har travlt med at bygge infrastruktur, men vi aner reelt ikke, hvor grønne vores anlægsprojekter er.
Og ofte stiller vi slet ikke spørgsmålet, om det er nødvendigt at bygge nyt – eller om eksisterende anlæg kan opgraderes, forlænges eller bruges klogere.
Anlægssektoren er en af de mest klima- og ressourcebelastende sektorer. Og på trods af det, har vi ingen national strategi, ingen fælles krav og ingen gennemsigtighed.
Europa-Kommissionen har igangsat deres arbejde for at undersøge, hvordan man kan formindske miljøpåvirkninger, CO₂-udledning og øge klimasikring i anlægsprojekter. Men på trods af det, ser vi ingen handling eller indikationer på samme blandt vores politikere på Christiansborg.
Resultatet af en manglende strategi og fælles krav er vilkårlighed. Ét projekt har høje krav, et andet har ingen. Én bygherre har fokus på klima, en anden nøjes med det minimale, der er påkrævet.
Inden for byggeriet ville det være utænkeligt, at det foregik på denne måde. Her er der et bygningsreglement, der sikrer fælles krav og sætter rammerne for et byggeri, der skal være grønnere. Men når det kommer til infrastruktur, så er der intet.
Hvis vi byggede hospitaler eller boliger på samme måde, ville der være politisk stormvejr. Hvorfor er der så tavshed, når det gælder infrastruktur?
Der eksisterer en fejlopfattelse af, at bæredygtighed er dyrt og risikabelt – selvom erfaringer viser det stik modsatte. Vi, som branche på tværs af rådgivere, entreprenører og leverandører, sidder med viden om, hvad der virker.
I de fleste tilfælde er den grønneste løsning slet ikke at bygge nyt, men sørge for at forlænge levetiden på vores eksisterende anlæg. Det kræver en faglig vurdering tidligt i processen, men uden krav bliver de løsninger sjældent undersøgt.
Tidlige klimaberegninger, genbrug af materialer, ressourceoptimering og levetidsvurderinger spiller alle en rolle. Der er muligheder for at øge CO₂-reduktionen, opnå en bedre totaløkonomi og mere robuste løsninger.
Men det er ikke en viden, som bliver brugt systematisk, fordi kravene mangler.
Derfor er det virkelig ærgerligt at sidde med en viden på tværs af branchen om, hvordan man bygger grønnere, og at det ovenikøbet kan betale sig. Men fordi ingen kræver det, så sker det kun i de projekter, hvor en bygherre selv har sat en bæredygtig ramme for projektet.
Det ender ud i et strukturelt problem, fordi det ikke skaber incitament for entreprenører og leverandører til at investere i nye teknologier, når kravene er uforudsigelige. Vi rådgivere kan ikke genbruge løsninger på tværs af projekter. Og de mindre bygherrer har ikke kapacitet til at drive ambitionerne selv.
Derfor står man tilbage med en opfattelse af, at manglende fælles grønne krav ikke er et tilfældigt hul i systemet – det er et politisk fravalg.
Hvis Folketinget for alvor mener den grønne omstilling, så må de starte i de sektorer, hvor belastningen er størst.
Man har indført klimakrav i byggeriet og er på nuværende tidspunkt også i gang med at undersøge mulighederne for et grønnere bygningsreglement.
Samme politiske ambitioner har vi brug for i anlæg af infrastruktur. Og for at sikre det, har vi nogle meget konkrete bud, som er udarbejdet i Foreningen af Rådgivende Ingeniørers transportinfrastrukturudvalg:
· Minimumskrav til CO₂-dokumentation, ressourceeffektivitet og genbrug i infrastrukturprojekter.
· Krav forankret i anlægslove, bevillingsaftaler og udbudsmateriale.
· Transparens i udførelsen – klimaambitioner må ikke forsvinde efter kontraktindgåelse.
Som branche er vi klar med løsningerne, men for at vi kan sikre en standardisering af dem på tværs af alle projekter og lige konkurrencevilkår, så har vi brug for politisk mod.
Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til grønne anlægsprojekter. Spørgsmålet er, om vi har råd til ikke at kræve dem. Hvis vi vil have en grøn fremtid, kan vi ikke blive ved med at anlægge infrastrukturen efter gårsdagens regler.
Den grønne omstilling kræver, at vi ændrer måden, vi bygger på - ikke kun hvad vi bygger.
Derfor må Christiansborg gå forrest, hvis vi skal sikre grønnere anlæg af vores infrastruktur.
