Uge 4 2026

FRI prioriterer altid at have en tæt dialog med branchens kunder/bygherrerne – enten ved konkrete henvendelser, når vi på vegne af én eller flere medlemsvirksomheder kan ”fronte” en henvendelse, så det er FRI, og ikke den enkelte virksomhed, der kommer med kritik – eller gennem systematiske møderækker med de store kunder.

Førstnævnte ser vi særligt i udbudssager, når FRI retter henvendelse til bygherren i en konkret sag, hvor betingelserne er urimelige eller ugennemtænkte. Vi har oplevet, at resultatet af vores dialog er endt med et godt resultat, hvor bygherren ændrer betingelserne; og vi har oplevet, at de trods vores input holder fast i deres betingelser. Men i begge situationer medfører henvendelsen ofte en efterfølgende dialog, med henblik på fremadrettet at undgå uenighed om udbudsbetingelser og kontraktvilkår.

Hertil kommer, at uanset udfaldet af den første henvendelse, så opnår FRI synlighed hos bygherrerne som branchens stemme. Den synlighed har vi oplevet blive en direkte adgangsbillet til tidlig dialog om påtænkte eller kommende udbud. Det skete senest hos Naturstyrelsen, med en dialog om en tildelingsmodel for rammeaftale for klima- lavbund- og kvælstofvådområder. Her blev repræsentanter fra FRI’s udvalg for Vand- og miljø inddraget – og jeg er ikke i tvivl om, at deres input får indflydelse på tilrettelæggelsen af udbuddet.

De store udbydere inden for forsyning har også gjort det til en vane at gå i dialog med FRI om påtænkte udbud, inden igangsætning, det gælder f.eks. HOFOR. 

Herudover har FRI igennem en årrække etableret faste møder med de største kunder inden for transportinfrastrukturområdet. Der er netop, i december 2025 og januar 2026, afholdt møder med Banedanmark, Vejdirektoratet og Sund- og Bælt. Og vi har møder i pipeline med Klimatilpasning og Anlæg i Københavns Kommune samt med Metroselskabet i februar.

Alle disse møder giver FRI mulighed for at drøfte branchens væsentlige fælles udfordringer ift. den enkelte store kunde – og på tværs af de offentlige kunder. Det gælder f.eks. behovet for mere ensartede krav og værktøjer ift. LCA-krav og BIM-strukturer. Senest også de langt mere udtalte NIS2-krav, som de store bygherrer ofte er helt eller delvist underlagt, og hvor den måde kravene videreføres på, helst skal følge en ensartet logik. Uanset om vi taler veje, jernbaner og broer eller anden omfattet infrastruktur. Hertil kommer en tilbagevendende dialog om bl.a. udbudsbetingelser, muligheden for at anvende ”ikke dansk”-talende medarbejdere, samt ABR-fravigelser.

Møderne giver også mulighed for at give kunderne et indblik i de aktuelle forhold i vores branche, på tværs af virksomheder; og det giver dem mulighed for at flage, hvis de ser særlige problemer (f.eks. for mange udskiftninger af nøglemedarbejdere på projekter eller utilstrækkelig KS), ligesom vi kan få en fælles dialog om fælles udfordringer, som mangel på arbejdskraft, eller behovet for at styrke den statslige finansiering inden for en bestemt sektor mm.

FRI’s dialog med bygherrerne er vigtig for branchen og en nøgleaktivitet for FRI, fordi det sikrer bedre vilkår for medlemsvirksomhederne. 

Henrik Garver