Leder: Er næste Folketingsvalgkamp i gang?

Uge 6 2026

Krisen om Grønland, fødevarechecken, krigen i Ukraine og forsvaret af Europa, elafgiften, det danske EU- formandskab… der er, og har været, mange politiske emner, der på den ene eller anden måde er sat en sløjfe på, ift. at klarlægge Danmarks position, inden for de sidste par måneder. Det er tydeligt, at 2026 bliver et valgår (og det skal det også være, senest i november).

Spørgsmålet er derfor ikke om, men hvornår valgkampen reelt sættes i gang. Måske er det allerede sket? Socialdemokraternes forslag om maksimalt 14 elever i klasserne fra 0.– 3. klasse peger i den retning. Få emner optager så mange som folkeskolen, og mindre klassekvotienter for de yngste er utvivlsomt attraktivt. Men det er langt fra en politisk ”free lunch”.

For hvis kommunerne allerede i 2028 skal kunne tilbyde dobbelt så mange funktionelle undervisningslokaler til de mindste klasser, kræver det investeringer, som ligger langt ud over den nuværende økonomiske ramme. Der er i forvejen udfordringer med blot at leve op til dagens krav. Vores State of the Nation 2024-rapport viste et samlet vedligeholdelsesefterslæb på 60 mia. kr. i kommunerne og konstaterede, at 80 % af landets skolebygninger er opført i 1980 eller tidligere. Opgaven er enorm.

Derfor vil det være positivt, hvis en kommende valgkamp sætter fokus på at forbedre de fysiske rammer i folkeskolen. Det behov er reelt og presserende. Men diskussionen skal føres med proportionerne på plads. Fem milliarder kroner er mange penge – men ikke, hvis man ønsker ombygning af samtlige landets folkeskoler.

Det samme gælder klimasikringen af Danmark, som kan blive et andet centralt tema. Vi afventer stadig Klimatilpasningsplan 2, men indtil da er rammerne markant underfinansierede. En milliard kroner over tre år er ikke en historisk satsning – det er snarere symbolpolitik i forhold til opgavens størrelse.

Hvilke andre emner er jeg nysgerrig på at følge, frem mod Folketingsvalget?

Blandt de oplagte er uddannelsespolitikken og manglen på arbejdskraft, investeringer i kritisk infrastruktur, den grønne omstilling af energisystemet samt byggepolitikken og Bygningsreglementet (jf. lederen fra sidste uge, er det et emne, vi følger tæt – og der er god politisk konsensus).

Dertil kunne der komme andre emner som: Ordentlighed i erhvervslivet (kræver det flere regler?). Afkobling fra USA og eksempelvis amerikansk software. Forsvarsinvesteringer. Atomkraft i Danmark. Rigsfællesskabets fremtid. AI og de langsigtede konsekvenser for arbejdsmarkedet. Pensionsalderen. Lejebolig-lovgivningen…

Men, det kan også være, at det hele kommer til at handle om differentieret moms eller indeksregulering af overførselsindkomster. Udover det med klassestørrelserne i indskolingen.

Henrik Garver