Presseklip, uge 11 2026: Mere State of the Nation og anmeldelse af afgående ministre

Uge 11 2026

Overvismand benytter sig af State of the Nation

I en artikel bragt i Børsen henviser tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen, til FRI’s State of the Nation som en analyse, der bekræfter behovet for investeringer i Danmarks infrastruktur. Den tidligere overvismand mener, at Danmark har råd til at øge deres investeringer massivt, og det er der behov for på baggrund af FRI's State of the Nation: 

- Det afspejler bl.a., at vi havde en periode i 60’erne og 70’erne med ret høje investeringer, og nu er der ophobet et behov for reinvesteringer, fordi meget af den kapital, der blev opbygget dengang, er ved at være nedslidt, siger Peter Birch Sørensen.

Byggebranchen anmelder boligministeren 

Byrummonitor har sat sig for at anmelde de relevante afgående ministre for byggebranchen i en artikelserie. Her har Henrik Garver, sammen med andre aktører fra byggebranchen, i første omgang fået lov til at give hans syn på Social- og Boligminister, Sophie Hæstorp Andersen.

Her fremhæver han, at der er sat en rigtig retning for (1) BR-krav ved transformation og renovering (2) Certificeringsordningerne for Brand og Konstruktion (3) Næste stramning af klimakravene (4) Forenkling af BR.

Der er generelt en positiv stemning omkring ministerens interesse for byggeriet blandt byggebranchens aktører, som Henrik Garver også tilslutter sig: 

- Det ejerskab og engagement har smittet positivt af på samarbejdet. Det er vigtigt, at den næste minister for området har samme dedikation, siger han.