FRI Pressekommentar: Løsningen på faldet i studieoptaget findes

Onsdag d. 27. juli offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet tallene for antal optagede på de videregående uddannelser. 60.034 skal starte på en af landets videregående uddannelser i år. Det er et fald på hele 9 procent forhold til “før Corona”-normalen i 2019. Udviklingen på ingeniørfagene og inden for STEM-fag generelt er mindre dramatisk, men også her er der sket et fald.

Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, finder udviklingen trist, men ikke overraskende, og han henstiller til, at man i stedet for at nøjes med at bekymre sig over tallene fokuserer på de mulige løsninger, der kan være:

- Det faldende optag ER bekymrende. Men bekymring løser ikke problemerne, og det faktuelle grundlag kan anskues på flere måder. Løsningen ligger i handling. Vi skal som samfund, som organisationer og som virksomheder blive endnu bedre til at understøtte gode studiemiljøer, siger Henrik Garver og uddyber:

- Det er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg, der er problemet. Og politiske rammer, uanset om det er udflytning af uddannelser, lukning af velfungerende uddannelser til et jobmarked, der mangler kandidaterne eller begrænsning af udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, kan vi jo heldigvis gøre noget ved.

- Vi har et stort, uudnyttet potentiale i internationale studerende og muligheden for at kunne undervise på engelsk. Der er i år ca. 4.000 færre studiepladser, som følge af den politiske aftale fra 2021 om at begrænse antallet af internationale studerende. Det er et konkret og markant problem, for med faldende ungdomsårgange og et stigende behov for højtuddannet arbejdskraft til det danske arbejdsmarked virker det intuitivt tåbeligt, at vi ikke ønsker at uddanne internationale studerende i Danmark, mener han.

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2022/stort-fald-i-nye-studerende-pa-de-fire-store-uddannelser-pa-velfaerdsomradet-det-er-dybt-bekymrende

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.