Danmark står – som det eneste land i EU – i en kritisk situation, når det gælder almindelige menneskers boligudgifter.
15.5% af de danske husstande bruger mere end 40 procent af deres disponible indkomst på boligen, hvilket er dobbelt så mange som EU-gennemsnittet. Et problem, der er tydeligst i de store byer, og som i særlig grad rammer lejere og folk, der bor alene.

Det viser et arbejdspapir fra EU-Kommissionen udarbejdet i forbindelse med det europæiske semester, hvor alle medlemslandenes økonomier gennemgås.

Den alarmerende melding overrasker desværre ikke i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

- Kort sagt, så viser tallene i vores seneste konjunkturundersøgelse, at vi, trods den stadig stigende efterspørgsel på boliger i blandt andet hovedstadsområdet, godt kan skyde en hvid pind efter en løsning på boligmanglen de næste mange år, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, og uddyber:

- Overordnet set, så har den rådgivende Ingeniørbranche ganske godt fyldt op i ordrebøgerne. Men på de to væsentlige områder ser det anderledes ud:
Markedssegmenterne ”boligbyggeri”, der både inkluderer privat og almennyttige boliger, og ”offentligt byggeri”, der indeholder de mere institutionelle byggerier som skoler, plejehjem, hospitaler mv., er i markant tilbagegang. På disse områder melder næsten halvdelen af de rådgivende ingeniørvirksomheder om en nedgang i ordremængden sammenholdt med for seks måneder siden. Og det skal sammenholdes med, at boliginvesteringerne blev øget med 7,8 pct. i 2022.

- Da de rådgivende Ingeniørfirmaer typisk er de første, der er involveret i udviklingen af nyt byggeri, tegner der sig et billede af en alvorlig opbremsning i antallet af nye boliger og ligeledes i renovering af offentlige bygninger, der rækker adskillige år frem i tiden.

Økonomiministeriet har for nyligt meldt ud, at skønt de offentlige investeringer skønnes at stige med 0,7 pct. i 2023 og med 2,5 pct. i 2024, så forventes boliginvesteringer at falde med 9,8 pct. i 2023 og med 8,4 pct. i 2024, hvilket kun kommer til at understøtte disse tal.

- Der er naturligvis meget oplagte grunde til, at de offentlige bygherrer, primært stat og kommuner, har sat foden på bremsen. Verdenssituationen gør for eksempel, at materialepriserne er exceptionelt høje lige nu. Men ikke desto mindre, så venter der en langt større samfundsøkonomisk udgift ved at udskyde mange af disse opgaver. Og vi kan se fra andre sektorer, at det private erhvervsbyggeri langt fra er stagneret – så det KAN altså lade sig gøre at gennemføre byggeprojekter, mener Henrik Garver.