I en kommentar til den aftale om uddannelsesreform, der blev indgået mellem Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance Konservative og Enhedslisten i går eftermiddag, udtaler FRIs adm. direktør Henrik Garver:

- Det er meget lidt positivt, der kan siges om reformen. Reelt er der vel fire positive elementer:

1. Antallet af internationale studerende øges. Det er der behov for, fordi udenlandske studerende i stigende grad vil være en forudsætning for at få de nødvendige kompetencer til det danske arbejdsmarked. Men 2500 udenlandske studiepladser er langt fra nok, hvis dansk erhvervsliv skal have det nødvendige rekrutteringsgrundlag i fremtiden. Der er behov for flere udenlandske studerende og flere engelsksprogede kandidatuddannelser, hvis behovet for højtuddannede kandidater på det danske arbejdsmarkeds skal efterkommes.
2. Satsning på erhvervskandidater. At 20 procent af kandidatuddannelserne bliver til erhvervskandidater i 2034, kan være positivt, hvis der kan landes en model, der generelt er attraktiv for både virksomheder og studerende. Her kunne med fordel skeles til den svenske ”Omställningsstudiestødt”.
3. Der føres ikke penge ud af uddannelsessektoren.
4. Når jeg læser aftalen, har jeg en forventning om, at ingeniøruddannelserne og de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i væsentligt omfang ikke bliver ramt.

- That's it. Og det er jo vanvittigt, at skulle glæde sig over at et område ikke bliver påvirket af en reform. Reformen af de videregående uddannelser er grundlæggende et fejlskud. Men forhåbentlig kan det kandidatudvalg, der nedsættes, begrænse skaderne.

- Hvis det primære output af reformen skulle være et øget arbejdsudbud, uden at kompromittere den generelle kvalitet af uddannelserne for alle, så burde man politisk have set på en styrkelse af bacheloruddannelserne, så de reelt blev anset som en færdig erhvervsrettet uddannelse, som arbejdsmarkedet kunne aftage. Et partnerskab mellem det private erhvervsliv og de offentlige arbejdsgivere i Danmark kunne sikre dette. Og det ville kunne give et udbud af ekstra arbejdskraft der ville være markant højere end outputtet af den nye aftale.

- Grundlæggende svækker reformen de videregående uddannelser. Frem for at have fokuseret på at styrke uddannelserne, og måske skabe bedre "stå af" muligheder for de studerende, som måtte ønske en kortere uddannelse, bliver der kørt et filter gennem det samlede uddannelseslandskab med det formål at afkorte kandidatuddannelserne. Det giver ikke mening hvis målet er at styrke Danmark som vidensamfund.

- I brøkregning er der noget smukt ved at kunne reducere til den mindste fællesnævner. I politik, og som sprogligt begreb, er laveste fællesnævner ikke udtryk for smukt politisk håndværk, men derimod udtryk for et dårligt kompromis. Jeg håber, for Danmarks fremtidige position som vidensamfund, for de danske virksomheder der har brug for endnu bedre uddannede kandidater og for de unge, som skal læse på en lang videregående uddannelse i de kommende år, at aftalen hurtigt tages op til genforhandling.

--

Se FRI’s debatindlæg på Altinget.dk fra den 19. juni 2023, om reformen, her: Ingeniører: Halvering af kandidatuddannelserne bliver dyrt for danske virksomheder - Altinget: Forskning

Se Pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet her: Bredt reformforlig sikrer milliardinvestering i uddannelse — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)