Vand & Miljø

Klimatilpasning

Truslen fra stormflod er ikke længere at betragte som en fjern trussel. Tværtimod kan truslen allerede mærkes i dag, og har allerede medført betydelige skader.

FRI mener:

  • Der skal udarbejdes klare procesplaner for gennemførelse af kystbeskyttelse – hvor der anføres myndighed og klagemuligheder. Processen er fint beskrevet i LBK nr. 57 af 21/01/2019 og Kystdirektoratet har udgivet en processkabelon.

  • Staten/Kystdirektoratet skal udforme tidssvarende vandstandsniveauer for kystbeskyttelsen baseret på nuværende viden, samt krav om løbende opdatering, f.eks. hvert 10. år (IPCC-data).

  • Der skal afsættes en pulje til en national stormflodssikringsplan – der angiver, hvilke koter, forskellige områder skal sikres mod ved valgte sikringsniveauer.

  • Der skal skabes klarhed over hvordan stormflods- og kystbeskyttelse finansieres og organiseres. Der er beskrivelser heraf i gældende kystbeskyttelseslov Se LBK nr. 57 af 21/01/2019 §9 og §9a. 
Jordforurening

I Danmark er der mere end 15.000 grunde, der er forurenede af industri, affald og/eller tankanlæg. Læg dertil at et tilsvarende antal grunde er under mistanke for at være forurenede. Rådgivende ingeniørvirksomheder arbejder for at mindske og klarlægge forurening af det danske landskab.