Af Henrik Garver, administrerende direktør, Foreningen Rådgivende Ingeniører; Mette Glavind, direktør, forperson for foreningen ForskByg; Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør, DI Byggeri; Lars Storr-Hansen, administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder; Henrik Friis, branchedirektør, Dansk Erhverv; Hans Nørgaard Hansen, institutdirektør, DTU Construct; Per Kvols Heiselberg, viceinstitutleder for forskning, Aalborg Universitet; Annemarie Munk Riis, administrerende direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri; Michael H. Nielsen, seniorrådgiver, Concito; Christina Hvid, administrerende direktør, Molio; Dorte Nørregaard Larsen, direktør, Energiforum Danmark; Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand, Konstruktørforeningen; Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen; Altinget 6. oktober 2025
Bygge- og anlægssektoren bør have en central rolle, når årets forskningsreserve skal fordeles i efteråret. Ligesom andre sektorer har fået målrettede midler til grøn omstilling, bør byggeriet nu prioriteres, skriver byggeriets videns- og brancheinstitutioner.
Når vi taler om grøn omstilling i Danmark, har fokus hidtil primært været på energisektoren, CO2-fangst, Power2X og landbrug. Der er investeret massivt i forsknings- og innovationsmidler til disse områder, og resultaterne taler for sig selv.
Danmark er eksempelvis blevet verdensførende inden for vindenergi og har skabt tusindvis af arbejdspladser og milliarder i eksportindtægter.
Men hvis vi skal nå hele vejen i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at vi nu også retter blikket mod bygge- og anlægssektoren.
Denne sektor har hidtil ikke modtaget samme opmærksomhed i finanslovens forskningsreserve på trods af sektorens enorme klimaaftryk og potentiale for forbedring.
Ligesom energisektoren og landbruget har byggeriet behov for målrettede investeringer i forskning og innovation for at kunne udvikle de løsninger, der skal bære os frem mod 2050-målene.
Danmark har sat sig ambitiøse klimamål, og bygge- og anlægssektoren spiller en afgørende rolle, hvis vi skal lykkes.
Sektoren står for markante dele af vores samlede klimaaftryk og ressourceforbrug. Faktisk udgør den hele 33 procent af Danmarks materialeforbrug, 22 procent af Danmarks globale CO2-udledning og 40 procent af Danmarks samlede affaldsmængde ifølge en rapport fra 2024 fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
Med et samlet etageareal på over 800 millioner kvadratmeter bygninger og en enorm økonomisk betydning er det tydeligt, at udviklingen i sektoren har vidtrækkende konsekvenser – både for klima, samfund og økonomi.
Samtidig viser Circularity Gap Report, at Danmark kun er fire procent cirkulær og ligger langt under både EU og globale niveauer. Hvis alle levede som danskerne, ville det kræve ressourcer fra fire planeter.
Bygge- og anlægssektoren er med andre ord både en del af problemet og nøglen til løsningen.
Heldigvis har branchen de seneste år demonstreret både vilje og evne til forandring. Danske forskningsmiljøer, virksomheder og organisationer har udviklet viden og teknologier, der reelt kan gøre en forskel.
Ifølge rapporten fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed forventes byggeriets globale CO2-aftryk af falde med cirka 50 procent i perioden 2021-2030 med eksisterende tiltag og cirka 60 procent samlet set, hvis handletankens anbefalinger implementeres.
Men når blikket rettes mod 2050 og de langsigtede klimamål mod klimaneutralitet, bliver det klart, at der skal yderligere tiltag til. De sidste 40 procent af de nødvendige reduktioner kræver en målrettet og samlet indsats.
Vi foreslår et missionsdrevet partnerskab eller et “Byggeriets Udviklings- og Demonstrationsprogram” (BUDP), ligesom der allerede findes et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
Med en fælles mission eller et fælles program for byggeriet vil universiteter, GTS-institutter, virksomheder og offentlige aktører sammen kunne udvikle, teste og implementere nye løsninger.
Et missionsdrevet partnerskab eller en “BUPD” vil kunne samle eksisterende initiativer som for eksempel Byggeriets Handletank for Bæredygtighed og Reduction Roadmap.
Temaerne bør inkludere forskning og innovation inden for såvel grøn omstilling af traditionelle byggematerialer, brug af biobaserede og cirkulære byggematerialer, transformation af eksisterende bygningsmasse, optimering af processer gennem digitalisering og AI samt øget cirkularitet og biodiversitet i hele værdikæden.
Bygge- og anlægsbranchen er kompleks og præget af mange små og mellemstore virksomheder, hvilket gør det nødvendigt at samle kræfterne og øremærke forsknings- og innovationsmidler til netop denne sektor.
Et partnerskab vil også gøre det muligt at inkludere aktører fra andre sektorer som for eksempel landbruget og fødevaresektoren og energisektoren.
Når årets forskningsreserve skal fordeles i efteråret, er det afgørende, at bygge- og anlægssektoren får en fremtrædende plads.
Ligesom andre sektorer har fået målrettede forsknings- og innovationsinvesteringer til deres grønne omstilling, er tiden nu inde til at prioritere byggeriet.
Et missionsdrevet partnerskab eller et Byggeriets Udviklings- og Demonstrationsprogram med øremærkede midler fra forskningsreserven vil kunne accelerere udviklingen af de nye løsninger, der skal sikre, at vi når hele vejen til 2050-målene.
ForskByg, der repræsenterer et bredt udsnit af aktører fra byggeriets vidensinstitutioner, har sammen med en række af de største af byggeriets brancheorganisationer allerede lagt grunden med et detaljeret roadmap, der identificerer de centrale forskningsområder.
Med et stærkt samarbejde og målrettede investeringer fra forskningsreserven kan vi både reducere vores ressourceforbrug, leve op til de ambitiøse EU-krav og udvikle løsninger, der kan eksporteres til resten af verden.
Men det kræver politisk vilje og mod til at prioritere området – og sikre, at bygge- og anlægssektoren huskes, når forskningsreservens midler fordeles.
