Pressemeddelelse: Ny aftale om kystsikring er første skridt i den rigtige retning

Miljø- og Ligestillingsministeriet har i dag indgået en aftale med kommunerne Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern om kystsikring de næste fire år til en værdi af 1,3 mia. kr.

En aftale som ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser et skridt i den rigtige retning i statens involvering i klimatilpasningen i Danmark. Aftalen er en videreførelse af de penge, som blev sat af i finansloven til accelerationspakken for kystbeskyttelsen, som nu bliver investeret i nogle af de mest udsatte kystområder i Danmark.

- En af de helt centrale udfordringer, for klimatilpasningen i Danmark, har været ansvarsfordelingen mellem stat og kommunerne ift. den økonomiske ramme. Dagens aftale viser et større statsligst økonomisk ansvar, som giver gode forudsætninger for den kommende Klimatilpasningsplan 2, som vi stadig afventer et udkast til fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, siger Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Et investeringsbehov ud over det sædvanlige

Det er positivt, at der kommer noget af finansieringen på plads til kystsikring, som er en af hovedopgaverne for at sikre Danmark mod kommende klimaændringer. Det er dog en brøkdel af den finansiering, som der i virkeligheden er behov for.

En DTU-rapport fra 2024 konkluderede et investeringsbehov på den anden side af 100 mia. kr. for at imødekomme potentielle skader til en værdi af 400 mia. kr.

- Rapporten satte en tyk streg under, at vi har travlt her i Danmark. Vi kigger ind i et investeringsbehov ud over det sædvanlige, hvor vi lige nu ser på summer, afsat af regeringen, som svarer til et samlet sommertransfervindue bland holdene i Superligaen. Det er ikke holdbart i længden, og det er derfor vi meget gerne ser et bud på en Klimatilpasningsplan 2 meget snart, fortæller Henrik Garver.

Branchen har løsningerne

Der er efterhånden flere aktører, som byder sig til ift. at komme med bud på løsninger, som en ny plan gerne skal indeholde. 

Blandt andet har FRI’s medlemsvirksomheder, som står for den tekniske udvikling af klimasikring rundt omkring i landet, udarbejdet fem bud på, hvad den bør indeholde.

- Vi er nogle af de aktører, som sidder med en stor viden på det her område, som også har resulteret i konkrete bud på, hvad der skal til for at løse den her store opgave. Derfor glæder vi os til at se, hvad ministeren lægger op til, når vi får en Klimatilpasningsplan 2, som er blev lovet at komme ud her i starten af året, afslutter Henrik Garver.

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien
Pressemeddelelse: Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien
Siden starten af januar har bestyrelsesledelsen i FRI arbejdet på at finde en afløser for Henrik Garver som direktør for FRI. Den nye mand til direktørposten er nu fundet, det er Jan Hylleberg, som kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør i Green Power Denmark. Jan starter i FRI senest den 1. oktober 2026.
Pressemeddelelse: Visse emner kan ikke være til diskussion i kompromisernes regering
Pressemeddelelse: Visse emner kan ikke være til diskussion i kompromisernes regering
Danskerne har talt, og nu skal landets politikere sammensætte en regering, der skal løse fremtidens udfordringer. Et fragmenteret Folketing skal finde en mellemvej, og det bliver et spørgsmål om kompromisser. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, opfordrer til en kommende regering, der ikke vil gå på kompromis med den grønne omstilling, klimasikring og sikkerhed for dansk infrastruktur.