Pressekommentar: Fortsat behov for tempo trods gode takter i Regeringens VE-udspil

I denne uge præsenterede Klima-, Energi- og Forsyningsministeren i samarbejde med Miljøministeren og ministeren for landdistrikter et nyt udspil, der skal fremme mere grøn energi på land.

Et udspil, der bliver hilst velkommen af FRI’s Energi- og Klimaudvalg, der mener at udspiller indeholder mange positive elementer. Om udvalgets holdning til udspillet udtaler energi- og klimapolitisk konsulent i FRI, Frederikke Vorborg:

- I udvalget er vi først og fremmest glade for, at Regeringen med udspillet får sat gang i initiativer, der skal øge andelen af VE på land. Det mener vi er helt afgørende for den grønne omstilling, og vi håber, at der i den kommende tid vil blive præsenteret endnu flere forslag, der kan øge den grønne energi i Danmark og bidrage til opnåelsen af vores nationale og internationale klimamål, siger hun og uddyber:

- Udspillet her adresserer nogle vigtige problematikker og mulige løsninger på at få udbygget VE på land. Foruden den øget kompensation til naboer og lokalsamfund, som vi mener er nødvendig, så er vi særligt glade for Regeringens fokus på at mindske myndighedsbarrierer.

Behov for sammentænkning af sektorer

Udspillet påpeger af flere omgange, at der skal tages hensyn til både natur, biodiversitet, naboer og lokalsamfund når de kommende energiparker skal etableres, et hensyn som FRI er glade for, og gerne ser mere af:

- Vi er glade for at se, at Regeringen ikke kun vil fjerne barrierer for hurtig etablering, men også sætter fokus på vigtigheden af at sammentænke klima, natur og lokalsamfund. Vi kan sagtens sætte turbo på udbygningen af grøn energi i Danmark uden at det skal ske på bekostning af vores natur og lokalsamfund – men det kræver, at udbygningen af energisektoren sker på baggrund af grundig planlægning, hvor den sammentænkes med både eksisterende natur og energiinfrastruktur, siger Frederikke Vorborg og afslutter:   

- Derfor er det naturligvis essentielt, at sammentænkning og samarbejde på tværs af sektorer bør være et grundelement i planlægningen af alle fremtidige forslag på området.

Læs flere pressemeddelelser

FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. 
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
FRI hilser aftalen om kommunernes økonomi i 2026 og løftet af anlægsrammen til 22,3 mia. kr. velkommen, men peger på, at behovet stadig overstiger rammen. Efterslæbet er over 60 mia. kr. alene for kommunale bygninger. Klimatilpasning bør prioriteres højere, og FRI foreslår at friholde sådanne projekter fra anlægsloftet.