Pressekommentar: Vi mangler en helhedsplan for klimaindsatsen

En frisk rapport fra Klimarådet konkluderer, at der er et mismatch mellem Danmarks indsats og ambitioner på klimaområdet - hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er Adm. direktør Henrik Garver enig i den generelle betragtning. Han ønsker sig nu et samlet fokus på den videre strategi, for at nå i mål.

Klimarådet udgiver i dag deres 2023 statusrapport, der overordnet set fortæller, at den danske indsats på klimaområdet ikke står mål med ambitionerne.

Klimarådets statusrapport kommer ikke som en overraskelse, men udviklingen er ikke desto mindre bekymrende.

Den indsats, og de faktiske initiativer vi har set, giver simpelthen ikke det ønskede resultat.

Der skal mere til.

Vi mangler først og fremmest en helhedsplan for klimaindsatsen. Der skal fra centralt hold tages nogle beslutninger. Både for den fremadrettede strategi - men også for at yde det engagement, der skal til for, at løsningerne kan implementeres i praksis.

Eksempelvis på 'Carbon Capture'- området, men også ift. en national råstofstrategi, klimatilpasning osv.

Vi mangler de store rammer, som også tager højde for eksempelvis biodiversitet og lokale økosystemer.

Derfor kalder vi på handling fra de danske kommuner.

På det lokale plan skal de danske kommuner blive bedre til at sikre det lokale engagement i de ændringer, der er nødvendige, så de effektivt kan planlægge og for eksempel udpege arealer, der skal bruges til grønne energikilder eller ny energiinfrastruktur.

Som det er nu, forsinkes blandt andet sol- og vindprojekter unødigt, af lokale forhold - og 'not in my backyard'-tilgang.

Læs flere pressemeddelelser

Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
FRI hilser aftalen om kommunernes økonomi i 2026 og løftet af anlægsrammen til 22,3 mia. kr. velkommen, men peger på, at behovet stadig overstiger rammen. Efterslæbet er over 60 mia. kr. alene for kommunale bygninger. Klimatilpasning bør prioriteres højere, og FRI foreslår at friholde sådanne projekter fra anlægsloftet.