FRI-guide

Renovere, ombygge eller rive ned?

Hvornår ved vi egentlig nok til at træffe den rigtige beslutning? Det er et spørgsmål, som stadig flere bygherrer står overfor. For selvom vi gerne vil bevare mere af det, vi allerede har bygget, er det ikke altid indlysende, hvad der bedst kan betale sig – hverken økonomisk, funktionelt eller klimamæssigt. Og hvordan sikrer vi, at beslutningen bliver truffet på et oplyst grundlag, før gravemaskinerne rykker ind?

Den 25. november præsenterer vi FRIs nye guide, der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at få de rigtige spørgsmål på bordet tidligt i processen, så mulighederne for at bevare og transformere eksisterende bygninger bliver undersøgt, før beslutningen træffes.

For hos FRI mener vi, at fremtidens bygninger starter med dem, vi allerede har. Men det kræver, at vi bliver bedre til at undersøge mulighederne, før vi beslutter os. Det håber vi, at den nye guide og nedenstående casebank kan være med til at sikre. Guiden lanceres til et gratis arrangementet henvendt til bygherrer, ejendomsejere og alle andre med interesse for renovering og transformation. Det foregår 25. november i Panoptikonbygningen ved Hovedbanegården i København, hvor et tidligere bankdomicil netop nu er ved at blive omdannet til hotel. Her skal vi høre erfaringerne fra bygherrer og rådgivere, der har stået med de konkrete valg. Du tilmelder dig arrangementet her. Siden opdateres løbende med nye cases. Klik på foto for at se den fulde casebeskrivelse.