Spændende FRI-projekter
Læs om en række FRI-projekter, der udføres i forbindelse med FN's Verdensmål.
Hvornår kan en ingeniør kalde sig rådgivende? Og hvad er særligt for de opgaver, en rådgivende ingeniør påtager sig? Nøgleordet er uvildighed. På denne side kan du læse mere om og blive klogere på, hvad en rådgivende ingeniør laver, og hvilke opgavetyper de kan have.
Ligeledes kan du blive klogere på et mere konkret eksempel med, hvad en rådgivende ingeniør kan tænkes at lave. Dertil også et eksempel på, hvor vigtigt det er at flere unge tager sig en uddannelse indenfor STEM-fagene. Deres viden, bidrag og involvering i ingeniørprojekter er afgørende for en sund branche og et stærkt Danmark.
Det, som er grundlaget for rådgivende ingeniørers arbejde, er, at den rådgivende er uvildig og uafhængig af andre interesser end det projekt, den arbejder med. En rådgivende ingeniør kan altså ikke have en fast aftale med en vinduesproducent.
I praksis er det kundens sikkerhed for, at den rådgivende ingeniør løser opgaven ud fra kundens behov – og ikke ud fra at den selv kan tjene på at anbefale et specifikt produkt. Det betyder, at den altid er i kundens ringhjørne.
Den rådgivende ingeniør har med sine mange års erfaring og brede kendskab til ingeniørbranchen forudsætningerne for at kunne vurdere mange forskellige problemstillinger og kan derfor vejlede grundigt, når eksempelvis en bygning, en brokonstruktion, en motorvej eller et havneanlæg bygning skal opføres. Rådgiveren sikrer, at kunden får den løsning, man har bestilt.
Rådgivende ingeniører arbejde inden for mange forskellige områder. Det kan bl.a. være inden for byggebranchen, miljø- og energisektoren, infrastruktur, geologi, eksport, kemiske processer eller som forsyningsingeniør. Det er også ofte rådgivende ingeniører, der laver undersøgelser for kommuner eller staten, når det handler om tekniske emner.
En stor del af den rådgivende ingeniørs opgaver ligger derfor forud for projektet/byggeriets egentlige startfase, hvor han varetager design og planlægning af projektet – og planlægger projektets udførelse.
Mens byggeriet er i gang vil den rådgivende ingeniør have mange forskellige funktioner. Den kan hjælpe bådebygherren og entreprenørerne med at omsætte planer til virkelighed og finder ofte løsninger på de spørgsmål, der opstår under byggeriet. Det er derfor vigtigt, at den rådgivende ingeniør er en dygtig kommunikator.
Arbejdet som rådgivende ingeniør er på mange måder teknisk krævende, men samtidig er arbejdet også en stor nødvendighed for samfundet. I FRI stræber vi efter at være en partner for bæredygtig udvikling i samfundet. Dette kan vi stå indenfor, da vores medlemsvirksomheder udøver det kritiske arbejde med rådgivning til projekter som er nødvendigt for samfundsudviklingen.
Det er fedt at være ung rådgivende ingeniør. Ikke nok med at der gennem FRI er et netværk kun for unge rådgivere og ingeniører, så anderkender branchen også de unges massive talent.
Hvert år til FRI's årsdag kåres der en vinder af titlen "Årets Unge FRI-rådgiver". En titel som gives til et ungt talent der besidder signifikante færdigheder indenfor den rådgivende ingeniørverden. De nominerede og indstillede til prisen udviser blandt andet erfaring med projektledelse, styring og overskud til at nå de mål som er nødvendige for et projekt. De er fremtiden for branchen, og de bliver anderkendt.
FRI har i mange år drevet et Young Professionals netværk (YP-netværket) som har til formål at samle unge rådgivende ingeniører på tværs af branchen ved at afholde faglige og sociale arrangementer. Netværket er hovedsageligt drevet af Bestyrelsens Young Professionals Advisory Board (YP|AB).
Læs om en række FRI-projekter, der udføres i forbindelse med FN's Verdensmål.
Læs mere om, hvorfor du skal bruge en rådgivende ingeniør