Kontingentvedtægt

I henhold til FRI’s love, fastsættes kontingentet for med­lemmerne på den årlige general­forsamling. I kontingentet indgår bidrag til Foreningen af Rådgivende Ingeniø­rers legat.


 

  1. Alle medlemsvirksomheder meddeler hvert år på de af sekretariatet udsendte skemaer løn-sum og øvrige udbedte oplysnin­ger pr. 1. januar. For 2. og 3. rykker vil blive pålagt et af bestyrelsen fastlagt gebyr.

  2. For virksomheder, der efter bestyrelsens skøn i større omfang end vanligt i forhold til virk-somhedens faste medarbejderstab anvender underrådgivere, der ikke er medlem­mer af FRI eller en anden tilsvarende brancheorganisation, kan bestyrelsen pålægge at lønsummen til underrådgivere medtages ved kontingentberegningen. Er der tvivl om beregningsgrund-laget, fastlægges dette af bestyrelsen.

    For virksomheder med ydelsesområder, der falder uden for det, der anses for sædvanlig for råd­givende ingeniørvirksomhed, kan lønsummen for de aktuelle aktiviteter efter virksom-hedens anmodning herom og med det i FRI’s love § 5, stk. 1 nævnte varsel (som ved ud-meldelse) holdes uden for kontingentberegningen, hvis virksomheden tillige er tilknyttet de for de pågældende ydelser relevante brancheforeninger, hvor sådanne findes.

  3. Koncernforbundne FRI-virksomheder kan vælge at blive samtariferede ved beregning af kontingentet til foreningen. Kon­tingentet be­regnes på baggrund af den samlede lønsum i firmagruppen.

    Adgangen til samtarifering gælder kun for selskaber, hvori ho­ved­selskabets ejerandel er større end 50%. Samtariferede selskaber hæfter solidarisk for deres forpligtelser over for foreningen.

  4. På grundlag af firmaernes oplysninger og de på generalforsam­lingen vedtagne kontingent-satser udsender FRI’s sekreta­riat detaljerede opkrævninger til hver enkelt virksom­hed, bilagt et eksemplar af nærværende kontingentved­tægt.

    Kontingentet beregnes på basis af virksomheder­nes lønsum og øvrige oplysninger et år tilbage. For 2024 på basis af 2023 tallene og så fremdeles.

  5. Kontingentet forfalder til betaling 15. april.

  6. Ved indbetaling efter 1. maj erlægges et restancegebyr, der beregnes efter rentelovens bestemmelser, samt renter efter rentelovens rentesats, fra forfaldsdagen 15. april.

  7. Såfremt kontingent og gebyr ikke er betalt senest 20. ju­ni, meddeler sekretariatet med­lemmet i henhold til lovenes § 6, stk. 2, og med et skriftligt varsel på en måned, at ved­kommen­de vil blive slettet som medlem på grund af re­stance.

    Sletningen medfører ikke bortfald af betalingsforpligtelse.

  8. Et medlem, der er i restance, kan til bestyrelsen fremsætte skriftlig begrundet anmodning om særordning for beta­ling af kontingent og restancegebyr.

  9. På bestyrelsesmødet i august fremlægger sekretariatet en liste over medlemmer i re­stance til endelig afgørelse af medlemmets eksklusion i henhold til lovenes § 6, stk. 2.

Vedtaget af FRI's bestyrelse 25. august 2023

Du finder FRI's aktuelle kontingentsatser her