Af Henrik Garver, FRI, Maj Baltzarsen, Tænketanken Brundtland, Christian Peter Ibsen, CONCITO, Brian Vad Mathiesen, AAU, Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme og Britt Dam, Rådet for Grøn Omstilling, Jyllands-Posten 2. maj 2026
Danmark står midt i regeringsforhandlinger, hvor retningen for både den grønne omstilling og Danmarks forsyningssikkerhed bliver lagt. Samtidig står Danmark midt i tre akutte realiteter. Et elnet under pres. En grøn omstilling, der risikerer at gå for langsomt. Og et energisystem, der fortsat er for afhængigt af importerede brændsler.
Det er ikke tre separate udfordringer. Det er ét samlet problem, der kræver én samlet løsning.
Danmark har brug for at blive en grøn elektrostat, hvor vi ikke blot producerer mere vedvarende energi, men også formår at bruge den klogt og effektivt i hele energisystemet.
Det grønne elsystem kræver mere fleksibilitet og lagring
I takt med at vind og sol fylder mere, ændrer energisystemet karakter. Produktionen bliver mere svingende, og værdien af strøm afhænger i stigende grad af, hvornår den bruges. Derfor bliver fleksibilitet, lagring og intelligent samspil mellem sektorer afgørende.
Det er ikke længere nok at producere grøn strøm. Vi skal kunne bruge den, når den er der, og undvære den, når den ikke er. I praksis betyder det, at energisystemet skal kunne håndtere både timer med meget høj produktion og perioder med lav produktion. Uden den nødvendige fleksibilitet vil vi enten spilde grøn strøm eller være nødt til at opretholde dyr backupkapacitet.
Fleksibilitet og lagring er derfor ikke et supplement til den grønne omstilling. Det er en forudsætning.
Det handler om at kunne flytte forbrug i tid, lagre energi på tværs af timer og dage og i stigende grad også koble sektorer sammen. Når el, varme, transport og industri tænkes som ét samlet system, opstår der nye muligheder for at balancere energien langt mere effektivt, end hvis sektorerne udvikles hver for sig.
Lokal energianvendelse bliver i den sammenhæng også afgørende. Når strøm kan bruges tæt på, hvor den produceres kan belastningen af elnettet reduceres, især hvis forbruget samtidig kan flyttes væk fra spidsbelastningerne.. Det frigør kapacitet og gør energisystemet både billigere og mere robust. De sektorer, der kan kombinere elektrificering med fleksibilitet og lagring samt lokal energiproduktion, bliver derfor centrale i fremtidens energisystem.
Fjernvarmen er et tydeligt eksempel på en central aktør i fremtidens energisystem, fordi den i stor skala kan bruge strøm, når der er rigeligt af den, og reducere sit forbrug, når der mangler. Samtidig kan fjernvarmen lagre energi i store ”varmebatterier”, hvilket allerede er en integreret del af energisystemet.
Fjernvarmen står dog ikke alene. Et robust energisystem kræver et samspil mellem flere løsninger. Industriel fleksibilitet, Power-to-X, batterier og intelligent styring af forbrug løser forskellige opgaver og kan spille en rolle for at få et system baseret på vind og sol til at fungere.
Hvis Danmark skal være mindre afhængig af importeret energi, kræver det ikke bare mere grøn strøm. Det kræver et energisystem, der kan fungere stabilt på egne ressourcer, samtidig med at vi udnytter stærke samarbejder og elforbindelser til vores nabolande. Det betyder det et system baseret på vind og sol, hvor forsyningssikkerheden afhænger af vores evne til at balancere produktion og forbrug.
Energiuafhængighed er derfor et spørgsmål om systemdesign. Og systemdesign handler i stigende grad om, hvordan vi bruger elnettet.
Elnettet er en knap ressource
Danmark står over for en akut flaskehals i transmissionsnettet, hvor efterspørgslen efter nettilslutning langt overstiger den tilgængelige kapacitet. Der ligger over 8 gange Danmarks samlede elforbrug i kø til elnettet. Samtidig er måden, vi fordeler kapaciteten på, ikke gearet til den virkelighed, vi står i. Energinet har derfor set sig nødsaget til at sætte alt på pause indtil en akutpakke kommer på plads.
Der er ingen tvivl om, at elnettet skal udbygges markant i de kommende år, og at tempoet i udbygningen skal øges. Men udbygning alene er ikke tilstrækkeligt. Når efterspørgslen efter nettilslutning overstiger kapaciteten så markant, er vi også nødt til at prioritere, hvordan den eksisterende kapacitet anvendes.
I dag sker tildelingen i høj grad efter først til mølle og projektmodenhed. Det er en model fra en tid, hvor elnettet ikke var en knap ressource. Men det er det i dag. Konsekvensen er, at kapacitet risikerer at blive bundet i projekter, der ikke bidrager til fleksibilitet eller forsyningssikkerhed, mens løsninger med høj systemværdi bliver forsinket. Uden en klar prioritering risikerer vi et energisystem, hvor investeringer forsinkes, grøn strøm ikke udnyttes optimalt, og virksomheder må vente i årevis på nettilslutning. Det vil ikke alene bremse den grønne omstilling, men også svække Danmarks konkurrenceevne.
Når elnettet er en knap ressource, skal det også prioriteres som en. Det indebærer, at vi må træffe valg. Ikke alle projekter kan få adgang samtidig. Og ikke alle projekter bør have samme ret til ubegrænset netkapacitet i alle timer.
Derfor bør kapaciteten målrettes de løsninger, der gør energisystemet mere robust. Løsninger, der kan aftage strøm, når den er der, lagre energi og reducere behovet for dyr netudbygning. Med andre ord bør projekter vurderes på deres bidrag til fleksibilitet, forsyningssikkerhed og effektiv udnyttelse af grøn strøm. Her spiller elektrificering af varme, industriel fleksibilitet og andre former for systemintegration en nøglerolle.
Hvis Danmark skal lykkes med næste fase af den grønne omstilling, kræver det derfor en ny tilgang til elnettet. Knap kapacitet skal ikke fordeles tilfældigt. Den skal anvendes dér, hvor den skaber størst samfundsværdi.
Det indebærer, at der bør indføres en national prioriteringsramme, hvor projekter vurderes ud fra deres bidrag til fleksibilitet, systemværdi, lokal energianvendelse, CO₂-reduktion og bedre udnyttelse af eksisterende netkapacitet. Der bør samtidig etableres en tydelig prioriteringskategori for samfundskritisk elektrificering, herunder elektrificering af fjernvarmen. Tariffer og tilslutningsvilkår skal i langt højere grad understøtte fleksibelt elforbrug. I dag afspejler de ikke tilstrækkeligt den værdi, det giver for elsystemet, når forbrug kan flyttes i tid.
Danmark har et stærkt udgangspunkt. Vi har vedvarende energi, vi har teknologierne, og vi har virksomheder og sektorer, der allerede driver udviklingen frem. Vi ved, hvad der skal til for at bygge et energisystem baseret på vind og sol med høj forsyningssikkerhed. Spørgsmålet er, om vi indretter elnettet, så det understøtter den udvikling.
Den nye regering bør derfor sikre, at knap elnetkapacitet anvendes dér, hvor den skaber størst samfundsværdi, herunder til grøn varme og samfundskritisk elektrificering. Tariffer og tilslutningsvilkår skal i højere grad understøtte fleksibelt elforbrug, så grøn strøm udnyttes effektivt. Samtidig skal elnettet udbygges mere proaktivt, men på en måde, hvor udbygning går hånd i hånd med bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet.
Danmark har både et kapacitetsproblem i elnettet og et prioriteringsproblem. Og uden klare prioriteringer risikerer vi at forværre begge dele.
Derfor bør næste fase af energipolitikken ikke kun handle om mere elproduktion og mere elnet. Den bør handle om et mere intelligent, fleksibelt og økonomisk effektivt elsystem, hvor vi bruger den eksisterende infrastruktur bedre, før vi ukritisk bygger mere.
Energiuafhængighed kræver ikke bare mere strøm. Det kræver, at vi bruger elnettet som den knappe og værdifulde ressource, det er.
