Af Ulla Sassarson, vicedirektør i rådgiverforeningen FRI
EU er i gang med den største reform af udbudsreglerne i mere end et årti. Ambitionen er klar: Vi skal have mere innovation, mere bæredygtighed og bedre løsninger ud af de offentlige investeringer.
Altså mere kvalitet. Og intentionen er god. Kvaliteten skal fremadrettet vægtes med minimum 50 pct., lyder det i forslaget til den nye udbudsforordning.
Det støtter FRI naturligvis, selvom organisationen sammen med European Federation og Engineering Consultancy Associations (EFCA) har anbefalet 70 pct, når det gælder udbud af rådgivningsydelser.
Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, er det dog ikke nok blot at reducere prisens betydning.
Erfaringerne viser nemlig, at det kan ende med at blive mere teori end praksis. Irland har eksempelvis for flere år siden indført regler, som på visse områder betyder, at pris kun må vægte maksimalt 20 pct. ved offentlige indkøb af rådgiverydelser inden for bygge- og anlægsvirksomhed.
Det lyder umiddelbart som en sejr for kvaliteten, men virkeligheden er mere kompliceret. For hvis kvaliteten vurderes næsten ens for alle tilbudsgivere, bliver prisen i praksis stadig det afgørende konkurrenceparameter.
Hvis den bedste tilbudsgiver for eksempel opnår 9 point ud af 10 for kvalitet, og resten af de bydende får 8, udlignes forskellene hurtigt af selv beskedne prisforskelle. Særligt, når hele skalaen 1-10 benyttes i prisvurderingen – så slår den afgørende igennem.
Resultatet er paradoksalt. Selv hvis kvalitet officielt vægter 50-70 pct., er det altså fortsat prisen, der afgør konkurrencen.
Det illustrerer en grundlæggende udfordring i det europæiske udbudssystem. Hvis ikke man sætter fokus på evalueringsmodellens vægtning mellem pris og kvalitet, så bliver kvalitet reelt ikke værdsat efter hensigten.
Hvis kvalitet skal være styrende, skal ordregiverne have både mulighed og mod til at skelne mellem gode og fremragende løsninger.
Så som bygherre skal man starte med at tænke igennem hvilken kvalitet man egentlig ønsker og værdisætte det. Med andre ord: Lad være med at fortsætte som I plejer.
Det er derfor vigtigt, at kvalitet vurderes uafhængigt af prisen gennem et ”to-kuvertsystem”, hvor de kvalitative elementer bedømmes først, inden prisoplysningerne åbnes. For når evalueringsteamet på forhånd kender priserne, risikerer vurderingen af kvalitet bevidst eller ubevidst at blive påvirket.
To-kuvertsystemet modvirker denne mekanisme og sikrer, at kvalitet får en reel og selvstændig vurdering.
Så opfordringen er, at de kommende EU-regler understøtter en mere meningsfuld kvalitetsbedømmelse.
Det skal være legitimt at give markant forskellige kvalitetskarakterer.
Ellers risikerer vi at skabe et system, hvor kvalitet på papiret vægter højt, mens prisen fortsat afgør resultatet. Det er et problem for rådgiverbranchen, men først og fremmest for de offentlige bygherrer og for samfundet.
Europa står over for enorme investeringer i klimaomstilling, energiforsyning, infrastruktur og klimatilpasning. På disse projekter udgør rådgiverhonoraret typisk kun en begrænset del af de samlede anlægsomkostninger, mens kvaliteten af rådgivningen kan have afgørende betydning for projektets samlede værdi, levetid og risikoprofil.
De kommende udbudsregler bør derfor ikke alene spørge, hvor billig en løsning er. De bør i højere grad sikre, at den bedste løsning faktisk kan vinde.