Uge 23 2026

Efter 69 dages forhandlinger har Danmark endelig fået en ny regering.

Det nye SSFMR-firkløver er en nyskabelse i dansk politik. Og når jeg læser regeringsgrundlaget med FRI-briller, er det en nyskabelse, der tegner lovende. Mange af de forslag, vi har bragt ind i dialogen med partierne på Christiansborg – alene eller sammen med andre – kan nu genfindes i regeringens politiske grundlag.

Det gælder energiforsyning og elektrificering, kritisk infrastruktur, fastholdelsen af processen om revisionen af Bygningsreglementet, kandidatreformen samt fokus på drikkevand og klimasikring – for blot at nævne nogle af de vigtigste områder. Ikke alt er kommet helt i mål. Men retningen er rigtig, og ambitionerne er tydelige.

Noget af det mest positivt overraskende er, at byggeriet fylder så markant i grundlaget. Der er fokus på både renovering, bæredygtighedskrav og nybyggeri. Det understreger, at den nye regering ikke ser byggeriet som et område, der står ved siden af de store samfundsdagsordener – det er en forudsætning for at lykkes med dem. Det gælder både den grønne omstilling, den sociale sammenhængskraft og samfundsøkonomien.

Det er også meget positivt, at der bliver høvlet flere knaster af uddannelsesreformen, og at der lægges op til at styrke optaget på de videregående STEM-uddannelser – herunder ingeniøruddannelserne.

Et servicetjek af Infrastrukturplan 2035 kan forhåbentlig blive et skridt i den rigtige retning, sandsynligvis med mere fokus på LCA-krav, med nye projekter, der understøtter mobilitet, og som rækker længere frem end 2035, og med en ny prioritering af de indsatser, der endnu ikke er sat i gang. Samtidig ligger fokus på drikkevand og grundvandsbeskyttelse tæt på de anbefalinger, vi selv har løftet – blandt andet i vores State of the Nation 2024.

Hvad savner jeg så? Først og fremmest en tydelig politisk strategi for virksomhedernes rammevilkår. Der mangler en klar ”line of sight” på tværs af ressortområderne, så hensynet til gode vilkår for virksomheder tænkes ind fra starten – og ikke først opdages, når nye regler skaber unødige følgevirkninger. Det er mere end blot ”afbureaukratisering”. Når regeringen vil nedsætte nye kommissioner på en række områder, ville det være både oplagt og klogt at supplere med én, der havde specifikt blik for virksomhedernes samlede vilkår. Og så savner jeg langt mere ambition ift. klimatilpasning. Man kan med lidt velvilje læse regeringsgrundlaget som en videreførelse af Klimatilpasningsplan II fra den tidligere SVM-regering. Men det forslag var ikke tilstrækkeligt dengang – og det er det heller ikke nu.

Samlet set er der meget at kvittere for i det nye regeringsgrundlag – og også noget, der kalder på mere. Men først og fremmest giver det et solidt afsæt for det videre arbejde med at omsætte ambitioner til løsninger, der er gode for Danmark og gode for branchen, i vores dialog med politikerne på Christiansborg.

Henrik Garver