Uge 26 2026

I sidste uge skete der noget vigtigt: Regeringen og KL indgik økonomiaftalen for 2027. Aftalen prioriterer tydeligt de kommunale investeringer. Med en anlægsramme på 22,3 mia. kr. og 8 mia. kr. målrettet renovering af folkeskolen sender den et stærkt signal om, at de fysiske rammer om vores fælles velfærd skal løftes.

Det fortjener anerkendelse. For gode bygninger betyder noget. Når vi investerer i skoler, daginstitutioner, kultur- og idrætsfaciliteter i landets kommuner, investerer vi samtidig i læring, trivsel, arbejdsmiljø og stærke lokalsamfund.

Derfor er det glædeligt, at økonomiaftalen tager fat på en udfordring, som FRI længe har peget på. I State of the Nation 2024 vurderede vi, at der var et samlet vedligeholdelsesefterslæb på de offentlige bygninger på 110 mia. kr., og at der alene på de kommunale bygninger var behov for investeringer på op imod 60 mia. kr. Det understreger betydningen af, at der nu afsættes konkrete midler til at forbedre rammerne – og viser samtidig, at én god aftale for 2027 langt fra bringer os i mål.

Netop derfor er prioriteringen af de fysiske rammer for folkeskolen værd at fremhæve. Med de 8 mia. kr. får kommunerne bedre mulighed for at gennemføre forbedringer, som kan mærkes lokalt. Det må samtidig forventes at medføre nye opgaver til rådgiver- og ingeniørvirksomheder på tværs af landet.

FRI ser derfor samlet set økonomiaftalen som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Den viser politisk vilje til at investere i de rammer, som velfærden udfolder sig i. Næste skridt bør være at sikre, at de kommende års aftaler også understøtter langsigtet planlægning og rettidig vedligeholdelse. Her har vi flere gode bud – blandt andet en model, hvor kommuner, der arbejder strategisk med at indhente deres vedligeholdelsesefterslæb, får mulighed for at investere ud over rammerne i anlægsloftet. Den har vi drøftet med KL, men det er ikke et greb, Finansministeriet er glade for.

Ud over prioriteringen af skolerne og den samlede anlægsramme rummer økonomiaftalen også andre vigtige elementer. Ét punkt er særligt værd at fremhæve: ønsket om mere stabile økonomiske rammer for kommunerne, blandt andet gennem håndtering af udsving i ejendomsskatter og opfølgning på det specialiserede socialområde.

Det er vigtigt, fordi stabile økonomiske rammer kan understøtte, at kommunerne tør tænke langsigtet, når de investerer – uanset om det gælder bygninger, veje, cykelstier og pladser eller klimasikring og forsyningsinfrastruktur.

Henrik Garver