Uge 35 2026

Tiden løber. 

Man kan blive snydt, hvis man kigger på vejret. Men et blik på kalenderen siger, at sommeren er ved at være ovre. Dermed starter et nyt studieår for den kvarte million danskere, der går på de videregående uddannelser – og et helt nyt kapitel for 58.000, der starter deres studier i år.  

Ca. 6000 unge mennesker er i år blevet optaget på en ingeniøruddannelse. Det er færre end sidste år, og endnu færre end året før - på trods af at flere og flere søger ind. Lidt af et paradoks, kunne man mene, når nu arbejdsløsheden blandt ingeniører samtidig er historisk lav. Men mere om det ved en senere lejlighed. Hver og en af de 6000 er velkomne, for vi kommer til at få hårdt brug for dem, når de om få år kommer ud på den anden side af deres eksamener. 

Men de 3-5 år, der ligger i mellemtiden, er faktisk i sig selv lidt en udfordring for de kommende ingeniører. For udviklingen går stærkt. Og er uforudsigelig. Hvis ikke en kommende ingeniør – eller for den sags skyld de fleste andre akademiske faggrupper – overvejer, hvor meget deres arbejdsområde kommer til at ændre sig takt med, at kunstig intelligens bliver en del af vores hverdag, så skal de nok til at gøre sig de tanker.

De skal til at overveje, hvad der er vigtigt, når man skal være en dygtig ingeniør. Hvor meget af arbejdet kommer til at ligge i at kunne spørge en digital agent eller et specialsyet intelligent BIM-værktøj korrekt? Og hvor meget kræver Old school-forståelse om materialemekanik, bygningsdesign, energiprocesser, geoteknik, innovativ produktudvikling eller de mange andre grene af faget?

For ”Maskinen” er kommet for at blive, på den ene eller den anden måde, og er allerede en uomtvistelig del af arbejdet hos de rådgivende ingeniører.  AI giver ufattelig mange muligheder, og selv hvis vi bare kigger et år tilbage, så var verden anderledes. Rutineopgaver, der før tog mange arbejdstimer, kan klares med en promt og en håndfuld tokens. Det er fantastisk. Og det er i høj grad en del af fremtiden. 

Men det er også en digital front, hvor vi allerede nu oplever, at træerne næppe kommer til at vokse ind i himlen. For vi er en branche, hvor en enkelt fejl det forkerte sted kan ende med at koste millioner. Eller endnu værre; resultere i ulykker, hvor nogen kommer til skade. En bygningsingeniør kan ikke leve med muligheden for en kommafejl, der reducerer bæreevnen i en søjle i en skyskraber til 1/10 af, hvad den skal være. Derfor har vi i høj grad brug for, at også fremtidens ingeniører holder fast i den traditionelle faglighed. Og den skal naturligvis starte allerede i studietiden.

Lyder det, som om vi skal tilbage til den sorte skole? På ingen måde. Hvis ikke de tekniske fag formåede at bruge og udforske de nyeste teknologier, ville verden være et underligt sted. Men ingeniører skal bygge såvel broer som prompter på faglighed – og ikke mindst skal vi have fagligheden til at vurdere det digitale output – altså have en tændt og aktiv bullshit-detektor.

Det polytekniske grundlag lyder muligvis som noget gammelt og støvet, men det handler om at kunne sit fag – sin fag-faglighed. Det er den, vi skal bruge i en AI verden. 

Det er derfor vigtigt, at de studerende på ikke mindst ingeniørstudiet og de øvrige STEM-uddannelser får en bred, solid og dyb faglig teoretisk viden, der kan udgøre fundamentet for alt det, de kommer til at beskæftige sig med.  

Det vil med garanti også være en endnu mere spændende indgang til et i forvejen fantastisk spændende fag. 

God studiestart til alle, der skal i gang – Og nyd det!

Jan Hylleberg, adm. direktør, FRI