Uge 39 2026

For nylig kontaktede et af FRI’s medlemmer os med en helt konkret udfordring: Virksomheden ville gerne bruge AI i projekteringen, men fik nej fra Dansk Standard til at anvende de standarder, som vores lovgivning henviser til. De kunne ikke tillade, at den data kommer i kontakt med kunstig intelligens. 

Og det er naturligvis svært at få AI til at hjælpe med at projektere, hvis AI ikke må komme i nærheden af den viden, projekteringen bygger på. Så spørgsmålet blev helt naturligt: Hvis den enkelte virksomhed ikke kan løse den udfordring alene, kan FRI så gøre noget? Det kan vi. Og det gjorde vi. Dansk Standard har en legitim bekymring for, hvad der sker med den viden og de rettigheder, der ligger i standarderne, når AI får adgang til dem. Den bekymring deler mange af vores medlemmer. En rådgivende ingeniør ønsker naturligvis heller ikke, at viden, som de har brugt år på at opbygge, bare bliver samlet op og genbrugt uden respekt for dem, der har skabt den. 

Men AI er kommet for at blive, så hvad gør vi? Vi kan ikke stoppe udviklingen, men må gribe de muligheder, den giver og være med til at forme den.

I FRI har vi derfor brugt tid på at få den dialog i gang. Vi har selvfølgelig talt med Dansk Standard selv, men også med kollegerne i DI og DI Rådgiverne. Det er sådan, vores faglige viden bliver til indflydelse: Når vi samler medlemmernes erfaringer og får dem ind i de rum, hvor løsningerne bliver til. 

Og det positive udfald er, at Dansk Standard nu har åbnet for et AI-abonnement, som giver virksomheder mulighed for at bruge standarderne i deres interne AI-miljøer.

For mig er det et godt eksempel på, hvad en brancheforening skal kunne. Vi skal både tage de store principielle politiske diskussioner og hjælpe med at løse de konkrete problemer, vores medlemmer møder i hverdagen.

Så husk at bruge din forening, når der opstår udfordringer, som den enkelte virksomhed ikke kan eller skal løse selv. AI og standarder er et konkret eksempel på, at dialog kan flytte noget. Og så rejser sagen et større spørgsmål.

Når lovgivningen henviser til standarder, som virksomheder og borgere skal betale for at få adgang til, hvordan hænger det så sammen med retsstatsprincippet og retten til at kende de regler, man er underlagt uden betalingsmur?

Det er en diskussion, der nu er på bordet, og som skal tages. For hvis standarderne skal være gratis, fordi de er en del af lovgivningen, så skal vi også finde en måde at finansiere den faglighed, der får standarderne til at eksistere.

Vi har brug for standarder. Vi har brug for faglighed. Og vi har brug for AI.

Det afgørende er, at vi får skabt rammer, hvor de tre ting kan fungere sammen.

Det er den opgave, FRI er optaget af finde løsning på. Dialogen og samarbejdet fortsætter.

For viden forpligter. Også når teknologien forandrer, hvordan vi bruger den.

Jan Hylleberg, adm. direktør, FRI