Presseklip, uge 22 2026: Ny rapport giver nuancer til renovering og FRI særmåling viser et marked i vækst

Uge 22 2026

Ny rapport giver nuancer til renovering

En ny rapport, udarbejdet af Artelia, COWI og BUILD om klimapotentialet ved renovering som er støttet af GI, giver nyt vidensgrundlag til den igangværende debat om bæredygtighed. En vigtig rapport der giver nuancer til debatten om nye klimakrav og den igangværende revision af bygningsreglementet mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. I Licitationen giver Majbritt Juul perspektiv på, hvorfor rapporten er vigtigt og hvad branchen skal tage med sig fra den.

Ny særmåling fra FRI viser et marked i vækst 

En ny særmåling fra FRI viser, at markedet for renovering og transformation er i vækst. Licitationen, Dagens Byggeri og Byrumsmonitor beskriver de nye tal, som ifølge Henrik Garver, understreger behovet for politiske rammevilkår, der understøtter væksten i markedet.

- Vi har længe haft en fornemmelse af, hvor udviklingen bevægede sig hen. Nu understreger vores tal også, at rådgiver- og ingeniørvirksomhederne for alvor har taget renovering- og transformationsopgaver ind i deres portefølje af opgaver. Derfor er det en stærk indikator på, at det store fokus, vi har på at sikre bedre politiske rammer, er det rigtige sats i forhold til, hvor branchen bevæger sig hen, mener Henrik Garver. 

FRI på LinkedIn: Ny rapport giver vigtige nuancer 

FRI deler den nye rapport, der er udarbejdet af Artelia, COWI og BUILD om klimapotentialet ved renovering, som er støttet af GI. FRI’s konklusion er, at den giver nye vigtige nuancer til debatten om bæredygtighed i byggebranchen 

FRI på LinkedIn: Opsamling på certificeringsordningen 

I et opslag på LinkedIn samler FRI op på de seneste ugers presseindsats omkring certificeringsordningen for brand og statik. I en artikel i Licitationen beskriver Rasmus Bering, DAI, som er medlem af FRI’s taskforce på området og byggeriudvalget, at FRI arbejder hen mod en virksomhedsordning. I Dagens Byggeri har Henrik Garver og Inge Ebbensgaard skrevet en kommentar om behovet for at italesætte problematikkerne omkring ordningen, mens Christiansborg holder pause under regeringsforhandlingerne