Brancheforening fik ny k-chef, nu henter de PA-chef hos Geelmuyden Kiese

Uge 41 2026

Brancheforening fik ny k-chef, nu henter de PA-chef hos Geelmuyden Kiese

Kommunikationsforum har bragt historien om, at FRI har ansat ny public affairschef. Jeppe Hartmann bliver en del af holdet omkring FRI’s kommunikation og politiske arbejde. Han kommer fra en stilling som seniorrådgiver hos Geelmuyden Kiese. Jeppe Hartmann er den seneste af tre nyere ansættelser hos FRI. Med hans tiltrædelse er FRI’s sekretariat nu fuldt bemandet, oplyser adm. direktør Jan Hylleberg. Sammen skal de få medlemsvirksomhedernes viden og FRI's mærkesager omsat til stærke historier, klare budskaber og reel indflydelse, skriver Jan Hylleberg. 

FRI på LinkedIn: Gode regler giver gode løsninger 

Jan Hylleberg, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har i denne uge været på besøg på Christiansborg. Han har sammen med Jesper Malm fra Bygherreforeningen besøgt Venstres boligordfører Marie Brixtofte og Anders Storgaard, der er boligordfører i Det Konservative Folkeparti. Det skriver Jan Hylleberg i et opslag på LinkedIn. - Det glæder mig, at der er politisk interesse for at skabe bedre rammevilkår, som understøtter både flere boliger, mere bæredygtighed og bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse, skriver Jan Hylleberg. 

FRI på LinkedIn: Sikkerhed kræver også sammenhæng

Trusselsbilledet mod Danmark er blevet alvorligere, og derfor bliver sikkerheden omkring vores kritiske infrastruktur med god grund skærpet. Det gælder både fysisk sikkerhed, cybersikkerhed og de krav, virksomheder og medarbejdere skal leve op til. Det skriver adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Jan Hylleberg i et opslag på LinkedIn. - Da jeg begyndte i FRI, fulgte min eksisterende sikkerhedsgodkendelse fra min tidligere arbejdsplads ikke automatisk med. Selvom min funktion i store træk er den samme, skal jeg myndighedsgodkendes på ny. Det kan lyde som en detalje. Det peger bare på en større udfordring. Selvfølgelig skal sikkerheden være i orden. Men hvis virksomheder og organisationer skal kunne bruge deres kræfter på selve sikkerhedsopgaven, skal regler, dokumentationskrav og processer hænge bedre sammen på tværs af myndigheder og sektorer, skriver Jan Hylleberg. 

FRI på LinkedIn: Nu er holdet på plads

I torsdags bød vi velkommen til Jeppe Hartmann som ny public affairs-ansvarlig i FRI. Med Jeppe har jeg ansat tre nye medarbejdere i min første tid. Lasse Andersen er ny kommunikationschef, og Mette Rahbek organisationskonsulent og PA for mig. Jeg er glad for at have samlet et sekretariat med både nye kræfter og erfarne kolleger, som kender medlemmerne og branchen indgående. Ambitionen er klar: FRI skal sætte et tydeligere aftryk på de beslutninger, der former Danmark. Velkommen til Jeppe, Lasse og Mette. Jeg glæder mig til samarbejdet i FRI inkl. alle medlemmer og samarbejdspartnere!

/lnkd.in/p/eX9ujmSn