Pressekommentar: Afsløringer fra Operation X understøtter behovet for nye retningslinjer for jordhåndtering i Danmark

(Opdateret d.16.12.2025 efter udvikling i sagen)

I afsnittet ’Operation X: Beskidte metoder’, viser et hold journalister, hvordan der er foregået svindel med forurenet jord. Den omtalte virksomhed i programmet er ikke enig i konklusionerne i programmet, hvilket har ført til et retlig efterspil med TV 2. 

Programmet er ikke første gang, vi ser afsløringer af svindel med jordhåndtering. Derfor har Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, også løbende arbejdet for et fokus på fælles retningslinjer for jordhåndtering i Danmark – senest med en branchevejledning for jordhåndtering.

- Dagens afsløring bekræfter endnu engang behovet for klarere retningslinjer for jordhåndtering i Danmark. Det skal være et wake-up call til politikerne og branchen, om at der skal gøres noget rigtig hurtigt, siger Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

I løbet af 2025 har FRI arbejdet for at fastlægge fælles retningslinjer for jordhåndtering i Danmark. Det har resulteret i en branchevejledning, som er udarbejdet af vores medlemsvirksomheder Artelia, COWI, NIRAS, Rambøll og WSP.

- Vores branchevejledning er et bud på at klarlægge bedre tilsyn med jordhåndtering. Det må være noget, der kan give inspiration hos miljøministeren, hvis der skal udarbejdes nogle bedre tilsynsstandarder. Det er et arbejde som FRI og vores medlemsvirksomheder meget gerne vil understøtte, da der uden tvivl er behov for ekspertviden, så vi kan sikre, at der kommer styr på dette område i fremtiden, afslutter Henrik Garver. 

Læs flere pressemeddelelser

Pressekommentar: Nyt regeringsgrundlag tegner godt
Pressekommentar: Nyt regeringsgrundlag tegner godt
Efter rekordlange regeringsforhandlinger er Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre kommet frem til et regeringsgrundlag, som er præsenteret i dag på Marienborg. Et grundlag, der tegner godt ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Pressemeddelelse: Ny særmåling viser, at renovering og transformation er i vækst
Pressemeddelelse: Ny særmåling viser, at renovering og transformation er i vækst
En ny særmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at markedet for renovering og transformation af eksisterende bygninger er i vækst. Målingen understøtter derfor behovet for det videre politiske arbejde med at sikre stærkere lovgivning og rammevilkår i den igangværende revision af bygningsreglementet.