Pressekommentar: Bred aftale om CO2-lagring vækker tilfredshed hos rådgivende ingeniører

Et bredt flertal i folketinget har vedtaget en aftale om fangst af mindst 34 millioner tons CO2.

Aftalen falder i god jord i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hvor Energi- og klimapolitisk konsulent Frederikke Vorborg ser den som et essentielt og længe ventet første skridt:

- I FRI er vi meget tilfredse med, at aftalen langt om længe er landet. En samlet indsats på CCS-området er noget, vi igennem vores energi- og klimaudvalg længe har talt varmt for. For de danske tekniske eksperter på området, der i høj grad er placeret i FRI-virksomhederne, er blandt verdens absolut stærkeste. Og vi står klar til at tage den udfordring op, som effektiv, sikker Carbon Capture kan vise sig at være.  Det er samtidigt glædeligt, at det er så bred en aftale. Et storset samlet folketing står bag, og det giver arbejdsro til at kunne implementere de nødvendige tiltag over den næste lange årrække. For det er essentielt, at vi med aftalen får mindsket usikkerheden omkring CCS, siger Frederikke Vorborg og fortsætter:

- Det er et vigtigt første skridt. Næste udfordring bliver så at afklare, præcis hvad vi skal med den lagrede CO2. Der er uden tvivl meget at tage fat på fremover bl.a. i forhold til mulighederne for at udnytte lagrene til eksempelvis produktion af PtX-brændstoffer. Derudover er det vigtigt, at der i den kommende tid kommer klarhed over hvordan for eksempel affaldssektoren kan tage del i et CCS-udbud og dermed bidrage til CO2-fangsten, da det er et afgørende område i forhold til. de danske klimamål. Så vi ser frem til et efterår, der forhåbentlig byder på endnu flere klimaforhandlinger og aftaler, der kan bidrage til yderligere klimareduktioner.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører arbejder for, at den grønne omstilling i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk grundlag, så vi bedst muligt kan nå i mål – ikke kun med 2025-målene, men også med 2030-målene. Og måske accelerere 2050-målene, som vi ser det ske i flere af vores nordiske nabolande.

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.