Pressekommentar: Glem ikke rådgiverydelser i et fremtidigt håndværkerfradrag

Debatten om håndværkerfradraget er blusset op igen, efter Venstres formand, Troels Lund Poulsen, tidligere i dag kastede lys på et forslag om at genindføre fradraget, men målrettet energiforbedringer og klimasikring af boliger.

Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver, mener, at man skal overveje, hvordan man bedst får udnyttet fradraget, hvis det skulle indføres igen:

- Det er positivt at åbne op for muligheden for at få tilskud til energiforbedringer og en mere udbredt klimasikring for boligejere. Hvis det kan skabe et incitament til, at der bliver gjort mere, for et fradrag skal gøre en reel forskel for klimaet. Derfor vil et fradrag, der alene går på håndværkerydelsen, i sig selv være utilstrækkeligt. Det vil ikke nødvendigvis drive de rigtige løsninger. Hvis der skal ses på et fradrag, vil det være vigtigt, at det også omfatter muligheden for at få fradrag for købet af de rådgiverydelser, der typisk skal ligge til grund for et projekt om klimasikring eller energiforbedringer, siger han og fortsætter:

- Rådgiverydelser, typisk fra ingeniører og arkitekter, er med til at sikre, at boligejere ikke starter et ombygningsprojekt uden den rette vejledning i arbejdet med at prioritere, hvilke grønne løsninger der er bedst. Det er godt for de enkelte boligejere, men det er også med til at sikre det bedste samfundsøkonomiske afkast i sidste ende, slutter han.

Pressekommentar: Historisk mange fejl på togskinnerne skal tages seriøst
Pressekommentar: Historisk mange fejl på togskinnerne skal tages seriøst
Banedanmark har fundet historisk mange fejl i forbindelse med deres seneste tilsyn, som resulterer i fartnedsættelse på flere strækninger i Danmark. Et forvarsel om et potentielt fremtidsscenarie, hvis den offentlige transportinfrastruktur ikke tilføres flere, nødvendige ressourcer, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Pressemeddelelse: Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien
Pressemeddelelse: Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien
Siden starten af januar har bestyrelsesledelsen i FRI arbejdet på at finde en afløser for Henrik Garver som direktør for FRI. Den nye mand til direktørposten er nu fundet, det er Jan Hylleberg, som kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør i Green Power Denmark. Jan starter i FRI senest den 1. oktober 2026.