Pressekommentar: Ingeniøruddannelserne oplever markant fremgang - Henrik Garver: "Virkelig god nyhed"

Fredag offentliggjordes tallene fra den koordinerede tilmelding. 

Fredag blev antallet af ansøgere til de videregående uddannelser offentliggjort, og der er markant fremgang i søgningen mod ingeniøruddannelserne. 

Antallet af ansøgere på civilingeniøruddannelsen er steget med 11 procent. Diplomingeniøruddannelsen har også oplevet en stigning, på 3 procent. Dermed er civilingeniøruddannelsen den mest søgte uddannelse i 2024, og diplomingeniøruddannelsen den fjerde mest søgte.

Det er en udvikling, som glæder Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver: 

- Vi har i FRI-virksomhederne oplevet en vækst på 21 procent i antallet af medarbejdere over de seneste tre år. Hovedparten af de næsten 3000 ekstra arbejdspladser er ingeniørarbejdspladser. Derfor er det virkelig en god nyhed, at ansøgertallet til ingeniøruddannelserne er blevet så høje, som de er, siger han og fortsætter: 

- En ingeniøruddannelse, eller en uddannelse inden for STEM-fagene er et rigtig godt valg for den enkelte, men også for samfundet og for verden - for hvis vi ser på nogle af de udfordringer, de kommende studerende vil være med til at løse, så vil deres ingeniøruddannelse give dem de helt rigtige kompetencer. Det handler om alt fra grøn omstilling og rent vand til mobilitet, digital infrastruktur, liveable cities, bæredygtigt byggeri og meget mere. Tillykke med valget, slutter Henrik Garver. 

Se tallene fra den koordinerede tilmelding, for søgningen mod de videregående uddannelser her

Læs flere pressemeddelelser

Pressekommentar: Nyt regeringsgrundlag tegner godt
Pressekommentar: Nyt regeringsgrundlag tegner godt
Efter rekordlange regeringsforhandlinger er Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre kommet frem til et regeringsgrundlag, som er præsenteret i dag på Marienborg. Et grundlag, der tegner godt ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Pressemeddelelse: Ny særmåling viser, at renovering og transformation er i vækst
Pressemeddelelse: Ny særmåling viser, at renovering og transformation er i vækst
En ny særmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at markedet for renovering og transformation af eksisterende bygninger er i vækst. Målingen understøtter derfor behovet for det videre politiske arbejde med at sikre stærkere lovgivning og rammevilkår i den igangværende revision af bygningsreglementet.