Klimarådet offentliggjorde onsdag sin nye analyse Danmarks klimamål i 2050 – Scenarier for en langsigtet omstilling til et 100- eller 110-procentsmål, der kort og godt anbefaler, at regeringen og Folketinget reviderer klimaloven, så det danske klimamål for 2050 skærpes.
Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er Erhvervspolitisk Chef Ulrik Ryssel Albertsen enig i klimarådets konklusioner, og ser med forsigtig optimisme på udviklingen, selvom der er et tydeligt behov for politisk handling nu og her.
Han finder det meget positivt at reduktion til klimaneutralitet og videre til et klimamål på 110 pct. kan nås.
Teknologien spiller med os
- Det er positivt at høre, at reduktion til klimaneutralitet og videre til et klimamål på 110 pct. kan nås. Og Ikke mindst, at udviklingen nu er så langt, at vi kan se bort fra den berømte hockeystav og bero os på, at vi kan komme 90% af vejen mod målet med metoder, vi allerede kender i dag, siger Ulrik Ryssel Albertsen og uddyber:
- Og det er også betryggende at vide, at der nu er to forskellige spor, vi kan vælge at løse udfordringerne ud fra. Det teknologiske, hvor forbedrede processer og landvindere inden for CCS-teknologi gør det muligt at udlede mindre og opfange mere CO2 direkte – og så omlægningen i vores levevis, det være sig forbrug og eksempelvis landbrugsproduktion.
Det haster med politisk handling
Ifølge Den erhvervspolitiske chef, så er vi dog bagud, når det angår den konkrete plan for, hvordan vi kommer videre.
- Hvilken af de to veje vi skal gå – eller hvordan de to spor skal kombineres, er i sidste ende en politisk beslutning, men det står klart, at vi har brug for at sætte kursen allerede nu.
Ulrik Ryssel Albertsen efterlyser også, på linje med klimarådet, en langsigtet strategi for arealanvendelsen i Danmark.
- Der er kamp om arealerne til at fra drikkevandsindvinding, fødevareproduktion vedvarende energiproduktion til klimatilpasning, skovrejsning og byudvikling. I øjeblikket præges beslutninger om arealanvendelse af suboptimering. Og det skal vi til livs. For vi er nødt til at have en meget mere strategisk tilgang til anvendelse af vores arealer, så vi fx for placeret VE produktion og PtX, hvor der er en vandressource. Og så er det også nødvendigt at vi tænker i at anvende vores arealer til mere end en enkelt ting. Ellers løber vi simpelthen tør for plads. Så vi har i den grad brug for en national og langsigtet strategi for vores arealanvendelse. Og den haster også, afslutter han.
