Pressekommentar: Spinkelt håb for fremtidens kandidatuddannelser?

Onsdag har Uddannelses- og Forskningsministeriets kandidatudvalg offentliggjort sin afrapportering, ’Fremtidens Kandidatlandskab’, der blandt andet indeholder en række scenarier for, hvordan fremtidens kandidatlandskab kan se ud.

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der tidligere har udtalt skarp kritik af reformens konsekvenser, bliver afrapporteringen positivt modtaget. Hvis anbefalingerne følges, bliver reformens skade på vores uddannelsessystem mindre.

Et af FRI’s kritikpunkter, har handlet om Erhvervskandidatmodellen. Kandidatudvalgets oplæg har bl.a. fokus på denne kritik af erhvervskandidatuddannelserne, og adm. direktør, Henrik Garver, ser positivt på udvalgets konklusioner om netop disse forhold:

”Det bør være muligt for de studerende at tage første år på erhvervskandidatuddannelsen, som et ordinært fuldtidsstudium med fuld SU på universitetet, efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Det vil forkorte uddannelsesforløbets længde og det øger også sandsynligheden for, at internationale studerende vil tilvælge uddannelsen, får fodfæste i Danmark og sikrer bedre mulighed for at få ansættelse i en virksomhed.”, står der i rapporten.

- Det er en holdning, vi fra FRI’s side er meget enig i. Og som ligger fint i tråd med, hvad vi allerede i foråret anbefalede sammen med blandt andet DI og IDA, siger Henrik Garver, og uddyber:

- Det er helt tydeligt, at vi skal have flere ingeniører. Og det er nødvendigt at satse på at få flere udenlandske studerende, end vi har i dag, så vi ikke kannibaliserer på de faldende danske ungdomsårgange. De udenlandske studerende er en god forretning for Danmark - særligt de naturvidenskabelige kandidater.
Men med den nuværende udformning af bl.a. erhvervskandidatordningen, vil det aldrig komme til at lykkes.

- På baggrund af den afsluttende rapport vil vi fra FRI’s side opfordre regeringen (og Folketinget) til at sætte reformen på pause og genbesøge aftalen. Der er meget som kan blive bedre, men specifikt skal forholdene omkring erhvervskandidatuddannelserne genbesøges – de kan i den nuværende form ikke blive en succes, når det hverken er en attraktiv model for de studerende, for virksomhederne eller for universiteterne. Nu har de fået et godt, kvalificeret råd fra udvalget. Så håber vi, at de lytter, afslutter han.

Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.