Pressekommentar: Ubegavet! Trods markant fremgang i ansøgertallet, øges optaget ikke væsentligt på ingeniøruddannelserne

Fredag d. 26. juli offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet tallene for antal optagede på de videregående uddannelser. 61.351 skal starte på en af landets videregående uddannelser i år. Tallet for STEM-uddannelserne ligger på 15.595, hvilket er en stigning på 2 procent ift. 2023. Det skal ses i lyset af at antallet af ansøgere på civilingeniøruddannelsen i år steg med 11 procent og gjorde studieretningen til den mest søgte uddannelse i 2024. 

Det stigende ansøgertal er en udvikling, som glæder Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver:  

  • I FRI har vi de sidste tre år observeret en vækst i antallet af medarbejdere på 21% i rådgiver- og ingeniørvirksomhederne. Størstedelen af de nye arbejdspladser er ingeniører. Derfor er det entydigt positivt, at interessen for ingeniøruddannelserne følger branchens udvikling, forklarer han.

Men selvom Henrik Garver er tilfreds med udviklingen, at flere vil være ingeniører, så er udviklingen i antallet af optagne en kæmpe politisk udfordring:

  • Trods en fremgang på 11 pct. i antallet af ansøgere, er der ikke optaget flere studerende på civilingeniøruddannelsen. Det er dybt, dybt bekymrende. De unge ønsker at blive ingeniører, virksomhederne mangler ingeniører, universiteter og professionshøjskoler vil godt uddanne flere ingeniører – og så fejler de politiske rammer for uddannelserne fuldstændigt! Det er ubegavet politik. Og, det ændrer desværre ikke på, at vi har et grundlæggende og massivt problem med mangel på ingeniører i Danmark, siger han og fortsætter:

  • Vores medlemsvirksomheder mangler, i lighed med andre tekniske brancher, i meget høj grad kvalificeret arbejdskraft. Og situationen er stadig, at der ikke er nok, der studerer på ingeniøruddannelserne. Vi kommer til at mangle dem i fremtiden, når de store samfundsudfordringer skal løses. Vi kommer til at se ind i store forandringer indenfor den grønne omstilling, digital infrastruktur, forsyningssikkerhed, sundhed, mobilitet og bæredygtigt byggeri, bare for at nævne nogle få. Her har vi brug for de næste generationer af ingeniører, og dem uddanner vi desværre ikke nok af i Danmark lige nu. Det skal vi lave om på, slutter han.

Du kan læse mere og dykke ned i tallene her

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien
Pressemeddelelse: Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien
Siden starten af januar har bestyrelsesledelsen i FRI arbejdet på at finde en afløser for Henrik Garver som direktør for FRI. Den nye mand til direktørposten er nu fundet, det er Jan Hylleberg, som kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør i Green Power Denmark. Jan starter i FRI senest den 1. oktober 2026.
Pressemeddelelse: Visse emner kan ikke være til diskussion i kompromisernes regering
Pressemeddelelse: Visse emner kan ikke være til diskussion i kompromisernes regering
Danskerne har talt, og nu skal landets politikere sammensætte en regering, der skal løse fremtidens udfordringer. Et fragmenteret Folketing skal finde en mellemvej, og det bliver et spørgsmål om kompromisser. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, opfordrer til en kommende regering, der ikke vil gå på kompromis med den grønne omstilling, klimasikring og sikkerhed for dansk infrastruktur.