Pressemeddelelse: Dansk ingeniørtalent vinder stor europæisk pris

Til venstre ses Chair for EFCA Future Leader Judging panel Kevin Rudden, Garland (Irland). Til højre ses EFCA President Ines Ferguson, Typsa (Spanien). 

Jesper Stuhr Andersen vinder prisen EFCA's Future Leader 2024 i Excellence kategorien Impact on Climate & Biodiversity foran et skarpt felt af nominerede.

EFCA, European Federation of Engineering Consultancy Associations, afholdt i sidste uge deres 2024-konference i Madrid. Her blev der delt en række forskellige priser ud. Den danske rådgiver Jesper Stuhr Andersen, 31, Rambøll, endte med at vinde en af de nye Excellence-kategorier, nemlig Impact on Climate & Biodiversity.

Han vandt prisen også ’årets unge FRI-Rådgiver’, da Foreningen af Rådgivende Ingeniører holdt generalforsamling og årsmøde tilbage i marts.

Jesper er leder af Rambølls Carbon Capture Competence Team, der dækker 40 ingeniører og tekniske eksperter fordelt på hele verden, og Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver er meget begejstret for kåringen:

- Jeg vil gerne sige kæmpe tillykke til Jesper. Han er en utroligt dygtig ung ingeniør. Han gør en stor forskel i en sektor, der har stor betydning for vores evne til at nedbringe vores CO2-emission igennem sit CCS-projekt for Statkraft ved deres forbrændingsanlæg i Trondheim, Norge, fortæller han, og uddyber:

- Perspektiverne i den type CCS anlæg er store – for CCS-anlægget i Trondheim vil kunne gentages på flere hundrede tilsvarende kraftværker overalt i Europa. Det vil virkelig kunne gøre en forskel for klimaet.

Henrik Garver er ikke kun begejstret på Jespers vegne. Han roser de unge ingeniører generelt, i kølvandet på årets kåring i den spanske hovedstad:

- Jesper er et godt eksempel på en af de mange fagligt skarpe ingeniører under 35 år, der er i branchen. Både internationalt og herhjemme går vi en lys fremtid i møde, når det er ingeniører som Jesper, der skal bære den rådgivende ingeniørbranche frem de næste år, forklarer han og fortsætter:

- Det er utroligt vigtigt, at vores unge rådgivere er med til at drive udvikling, og derfor skal vi også huske at hylde dem ved lejligheder som denne her, slutter han.

  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
  • FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.
  • FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 35.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og har en global omsætning på ca. 35 mia. kr.
  • De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

For yderligere udtalelser, kontakt:  Adm. direktør Henrik Garver - 3525 3742 eller hg@frinet.dk

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.