En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.
Flere organisationer og virksomheder er i fuld gang med at analysere sig frem til, hvordan de store milliardinvesteringer i Forsvaret, den snart daværende regering har fremlagt, kommer til at have indflydelse på omsætningen.
Analyserne er med til at forberede virksomhederne på, hvordan det spiller ind i en fremtidig ordrepipeline, så de har bedst mulige vilkår for at byde ind og bidrage til Danmark når i mål, i forhold til kravene fra NATO.
Derfor har Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI igangsat et tilsvarende arbejde for at se, hvilken indflydelse det har på den rådgivende ingeniørbranche.
Analysen viser, at der er en pæn portion rådgiverkroner i de milliardinvesteringer, vi ser frem mod.
Zoomer man ind på de 3,5% af BNP, som er øremærket til militære kernebehov, er der potentiale for en øget omsætning på godt 500 mio. kr. for de rådgivende ingeniørvirksomheder. En investering som vil kunne ses i virksomhedernes omsætning, hvis man spørger adm. direktør i FRI, Henrik Garver:
- Vi er rigtig glade for, at vi med analysen kan få en fornemmelse af, hvordan de her investeringer har indflydelse på vores branche. Det er vigtigt for vores medlemsvirksomheder, som gerne vil have en mulighed for at forberede sig på de opgaver, der kommer inden for de næste år. Udmeldingerne fra regeringen har, på området for de militære kernebehov, været forholdsvist klare, hvilket også giver os en tryghed for det tal, vi har fundet frem til.
Udover at Danmark skal investere 3,5% i militære kernebehov, ligger der også en forpligtelse på at investere 1,5% af BNP på bredere forsvars-og sikkerhedsrelaterede udgifter. Det dækker bredere sikkerhed, som investeringer i forsvarsindustrien, infrastruktur, civilt beredskab samt bekæmpelse af cyber- og hybride trusler.
Et investeringsområde der primært dækker sikkerhed for kritisk infrastruktur, såsom energisektoren, vandsektoren og transportinfrastrukturen.
Her har FRI, indtil videre, analyseret sig frem til, at den rådgivende ingeniørbranche kan se ind i en øget omsætning på godt 100 mio. kr. årligt.
Beløbet er behæftet med en del usikkerhed, da udmøntningen ikke er fastlagt endnu. Allerede underskrevne aftaler under f.eks. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab kan give et billede af de foreløbige prioriteringer. Men vi ved endnu ikke, hvordan de 1,5% skal ses i en politisk prioritering, hvilket vækker bekymring hos FRI’s direktør:
- Det er et stort problem, at vi ikke har en klar plan for, hvordan 1,5% af Danmarks BNP skal investeres. Det er et stort milliardbeløb, som skal investeres i dansk infrastruktur, hvilket der uden tvivl er behov for, når man ser på tværs af sektorerne. Det kalder helt klart på en samtale, som skal munde ud i en politisk prioritering, for det er helt legitimt, at vi begynder at tale om, hvordan tilstanden af vores elnet og vandforsyninger ser ud – bare for at starte et sted, siger Henrik Garver, og tilføjer:
- Det er ikke uden betydning, om der bliver tale om ’ekstra investeringer’, eller om en rebranding af kendte investeringer, eksempelvis fra Infrastrukturplan 2035. Det er også uklart, i hvilket omfang eventuelle nye investeringer vil komme på bekostning af andre, i øjeblikket kendte, investeringer. Det er kort sagt uklart.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører beskæftiger sig løbende med en vurdering af Danmark på tværs af dets sektorer. Blandt andet gennem udgivelsen State of the Nation, som er en tilstandsrapport over dansk kritisk infrastruktur, som udkommer hvert fjerde år.
I seneste udgave fra 2024 viser analyser af tilstanden på bl.a. elnettet, vandforsyningerne og det danske vejnet, at der er behov for massive investeringer, hvis vi skal komme efter det store vedligeholdelsesefterslæb, der er i Danmark.
- Tilbage i 2024 konkluderede vi, at dansk infrastruktur er lige så forsømt som Forsvaret. Nu er der lagt en plan for den økonomiske indsprøjtning til Forsvaret, og nu har vi virkelig behov for en plan for vores infrastruktur. Det er noget, der rammer den almindelige dansker meget tættere i hverdagen og har en reel indflydelse. Derfor er vi nødsaget til at lave et opråb om, at en kortlægning og vurdering af den danske infrastruktur er noget, der skal fylde i et kommende regeringsgrundlag. Vi har ikke tid til at forsømme det længere, og vi har en branche der er klar på at levere på den opgave, afslutter Henrik Garver.
