Pressemeddelelse: NIRAS-direktør bliver ny bestyrelsesleder i Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI valgte torsdag på årets generalforsamling Adm. direktør i NIRAS, Jens Brandt Bering, til ny bestyrelsesleder. Bering afløser COWI-direktør Henrik Winter efter tre år på posten.

Den nye bestyrelsesleder hilses velkommen af FRI’s administrerende direktør, der allerede har haft flere års godt samarbejde med ham i foreningen.

- Jeg ser Jens Brandt Bering som den helt rigtige til at lede bestyrelsen og FRI fremadrettet. Han har været en del af vores bestyrelsesledelse i en årrække, været medlem af bestyrelsen i fire år og været aktiv i vores udvalgsarbejdet i endnu længere tid. Jens spillede også en væsentlig rolle i udviklingen af vores nuværende strategi ’Viden Forpligter’. Han kender branchen, han kender FRI og han ved, hvad det kræver at drive rådgivende ingeniørvirksomhed. Jeg har stor tiltro til, at han kan tage brancheansvaret på sig, siger Henrik Garver.

Selv glæder Jens Brandt Bering sig til at overtage posten i en tid, hvor der måske er mere på spil end nogensinde for de rådgivende ingeniører.

- Som bestyrelsesleder for Foreningen af Rådgivende Ingeniører vil jeg arbejde for, at nysgerrigheden og innovationen fortsat kan leve i faget – samt at vores arbejde og løsninger kommer til gavn i samfundet på fair vilkår. Ingeniørfaget er vigtigt – måske vigtigere end nogensinde – for at vi kan løse de mange presserende samfundsudfordringer, vi står over for i dag, siger Jens Brandt Bering, der glæder sig til at stå i spidsen for foreningens nye strategi, som er ved at blive implementeret.

- Med FRI’s nye strategi ønsker vi at styrke vores medlemmers indflydelse på de beslutninger, der former samfundets udvikling. Vi besidder en unik domæneindsigt i de tekniske sammenhænge, der ligger bag de store samfundsudfordringer – og den viden skal bringes tidligere og tydeligere i spil. Når rådgivende ingeniører får en stærkere stemme og bedre rammevilkår, kan vi bidrage til mere langsigtede og robuste løsninger, som hele samfundet har brug for, slutter bestyrelseslederen.  

Ud over bestyrelseslederen, blev følgende valgt ind i FRI’s bestyrelse: 
Marlene Thormann, DGE Miljø- og Ingeniørvirksomhed; 
Morten Hjorth, Nordiq Group 
og Klaus Winther Ringgaard, COWI. 

De erstatter de tre medlemmer, der udtræder af bestyrelsen: 
Bestyrelsesleder Henrik Winther, COWI; 
Henriette Dybdal Cajar, SINUZ
og Thomas Dalsgaard Hoff, AFRY.

FRI’s samlede bestyrelse pr. 12. marts 2026 er den følgende:
Jens Brandt Bering, NIRAS A/S (bestyrelsesleder) 

Ammar Al-Temimi, ABC Rådgivende Ingeniører A/S
Rasmus Bering, DAI A/S
Ulrik E. Fink, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørvirksomhed A/S
Morten Hjorth, Nordiq Group A/S
Ronni Holm Dam, Rambøll Danmark A/S
Camilla Hviid Hummer, Artelia A/S
Pætur Jakobsen, SMJ Ráðgevandi Verkfrøðingar
Marlene Thormann, DGE Miljø- og Ingeniørvirksomhed A/S
Klaus Winther Ringgaard, COWI A/S

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.