Pressemeddelelse: Sector Review 2019: Et fusionsår for de europæiske rådgivergiganter

2019 blev et år, hvor de største europæiske rådgiver- og ingeniørvirksomheder voksede endnu mere – og et år, hvor det danske marked blev yderligere internationaliseret. Det viser Sector Review 2019-rapporten, som er udarbejdet af bl.a. Innovationsföretagen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Syv af de ti største rådgiver- og ingeniørvirksomheder i Danmark er blandt de 30 største virksomheder i Europa. Fire af de fem største virksomheder i Norden er også blandt de fem største i Danmark, kun NIRAS skiller sig ud ved at være den 3. største virksomhed i Danmark, men ikke en del af den nordiske top-5.

Administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, udtaler i en kommentar til rapporten: ”Når jeg læser analysen af de nordiske og europæiske markeder, så er det tydeligt, at der sker en både nordisk og europæisk konsolidering blandt de største rådgiver- og ingeniørvirksomheder. På det danske marked har vi et stærkt mix af virksomheder, der er blevet globale ud fra en dansk base, som Rambøll, COWI og NIRAS; en række af de tunge nordiske virksomheder, som Afry, det tidligere ÅF, Norconsult og Tyréns; og endelig stærke europæiske og globale virksomheder som ATKINS, WSP, der i 2019 opkøbte Orbicon, og franske Artelia, der ligeledes i 2019 gik sammen med MOE. Det skaber et stærkt grundlag for vækst og styrker de kompetencer, der er til rådighed for kunderne i Danmark, samtidig med at det giver branchens medarbejdere mulighed for endnu stærkere kompetenceudvikling, både i Danmark og i udlandet”.

Han tilføjer: ”Udover den europæiske vækst, så er der jo også sket markante ændringer med de opkøb af arkitektvirksomheder, som vi har set over de seneste to år. De tal kan let drukne i de overordnede branchetal, ikke desto mindre er de centrale for den fremtidige brancheudvikling, fordi de tilføjer arkitektkompetencer som en integreret del af løsningen, når danske og nordiske virksomheder går til det internationale marked med løsninger, eksempelvis indenfor byplanlægning og klimatilpasning. Når Sector Review 2020 lanceres om et års tid, vil vi begynde at se de første tal på den effekt, som de forskellige fusioner har haft på branchen og på de enkelte virksomheder”.

Fakta om Sector Review 2019:

Sector Review 2019 (vedhæftet), er udarbejdet af Innovationsföretagen i samarbejde med bl.a. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Analysen er baseret på europæiske rådgiver-, ingeniør- og arkitektvirksomheders 2018-regnskaber.

De fem største virksomheder i Norden er ifølge Sector Review 2019:

  1. AFRY (tidligere ÅF) (Sverige)
  2. Sweco (Sverige)
  3. Rambøll (Danmark)
  4. WSP (Canada)
  5. COWI (Danmark)

De tre største danskejede rådgivende ingeniørvirksomheder har de følgende placeringer i Europa:
Rambøll 14 (14) og COWI 25 (22) og NIRAS 55 (59) (tallet i parentes er placering i 2017).

Læs mere om Sector Review /sector-review/

Kontakt 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI: Adm. direktør Henrik Garver 3525 3742 eller hg@frinet.dk

Du finder pressefotos af Henrik Garver her
___________ 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.

  • FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 29.000 medarbejdere i Danmark og internationalt, og har en global omsætning på 30 mia. kr.
  • De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

Læs flere pressemeddelelser fra FRI

Pressemeddelelse: Visse emner kan ikke være til diskussion i kompromisernes regering
Pressemeddelelse: Visse emner kan ikke være til diskussion i kompromisernes regering
Danskerne har talt, og nu skal landets politikere sammensætte en regering, der skal løse fremtidens udfordringer. Et fragmenteret Folketing skal finde en mellemvej, og det bliver et spørgsmål om kompromisser. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, opfordrer til en kommende regering, der ikke vil gå på kompromis med den grønne omstilling, klimasikring og sikkerhed for dansk infrastruktur.
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.