Der mangler certificerede statikere især i de høje klasser – det har vi (og andre) skrevet om så mange gange, at det hænger os ud af halsen. Det giver ufleksible byggeprocesser og helt særlige problemer for de virksomheder, som ikke har egne certificerede, der kan løse projekterne. Og selv om der nu, blandt de certificerede, de tekniske rådgivere og kommunerne, er en rimelig tilfredshed med certificeringen (du kan se NIRAS’ undersøgelse for Social- og Boligstyrelsen herunder), er der mange både internt i branchen og i vores omverden, som oplever, at certificeringsordningerne er ufleksible, fordyrende og forsinkende for de konkrete byggerier.
Samtidig er der dog også en erkendelse hele vejen rundt, at der er et behov for et særligt fokus ved de opgaver, som de certificerede varetager, og at det er en rolle, som er nødvendig. Siden certificeringsordningerne blev indført, tyder alle indikationer på, at regeloverholdelsen er blevet bedre. Bedre overholdelse af reglerne er centralt, hvis vi skal optimere eksempelvis materiale- og ressourceforbrug i byggeriet for at understøtte den grønne omstilling.
I april måned havde jeg, Henrik Garver, sammen med FRI’s bestyrelsesleder Henrik Winther, og lederen af FRI’s udvalg for Byggeri, Jacob Mariager, et møde med Social- og Boligminister, Sophie Hæstorp Andersen. Her drøftede vi udfordringerne og de tanker, FRI har gjort sig om, hvordan ordningen kan blive bedre – bl.a. ved en mulig parallel virksomhedsordning. Det ønskede ministeren et mere konkret bud på. Ministeren fik derfor vores udspil før sommerferien, og nu begynder vi at cirkulere det mere bredt.
Udspillet, som I kan læse i linket herunder, har flere hovedpointer.
Der bør etableres en virksomhedsordning for statik, ikke i stedet for personcertificering, men parallelt med. Virksomhedsordningen, foreslår vi, baseres på samme model som energimærkningsordningen. Her indføres, at virksomhedernes kvalitetsstyringssystem og deres projekter auditeres løbende.
Det skal selvfølgelig ikke være hvem som helst, der kan godkende projekter, men det skal være hurtigere at blive certificeret og igen med udgangspunkt i energimærkningsordningen, skal personer, med den krævede uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund, gennemføre et kursus på få uger og bestå en eksamen. Virksomhedscertificering vil helt sikkert kræve, at der i virksomhedernes ledelse kommer et skarpt fokus på de procedurer, der skal danne baggrund for en virksomhedscertificering, men det er ikke vores forventning, at en virksomhedscertificering vil blive voldsomt omkostningstung.
Den enkelte statiker, der har bestået kursus og eksamen, vil naturligvis kunne flytte til anden virksomhed med samme grundlag.
Hvad så med brand, vil nogen spørge? Her er det pt. FRI’s holdning, at man bør vente og alene starte med konstruktion/statikerne, da problemet er størst her. Men vi vil, i første omgang internt i FRI, også tage fat på de udfordringer, som gør sig særligt gældende for brand.
Brand og konstruktion er to vidt forskellige fag. At de samles i fælles regler, gør begge fag mere besværlige. Så det simple behov gør, at de skal behandles separat.
Status på nuværende tidspunkt er, at ministeren fik ro til at læse vores notat hen over sommeren, men vi har hørt, at Social- og Boligstyrelsen, i en analyse de udarbejder i øjeblikket, har bedt om, at der regnes på en virksomhedsordning, og at vores forslag til model er vedlagt som bilag. Vi har også orienteret vores tætte samarbejdspartner DI Byggeri, som udtrykker, at de også kan se sig i denne ordning, samt Danske Arkitektvirksomheder.
I den kommende tid går vi ud til de øvrige interessenter og generelt i branchen. Og så håber vi ikke, at vi igen igen skal skrive, at der mangler certificerede statikere…
Inge Ebbensgaard og Henrik Garver
