Af Majbritt Juul, chef for bæredygtighed i byggeri og anlæg, FRI, og Ronni Holm Dam, Executive Director, Buildings DK, Rambøll, Børsen, 13. juni 2026

Det er snart to år siden, at den forrige regering og et bredt politisk flertal bag den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri blev enige om at sætte en endnu grønnere retning for byggeriet. 

Klimakravene er allerede en realitet. Fra 2025 har stort set alt nybyggeri skullet dokumentere sin klimapåvirkning og overholde specifikke grænseværdier for CO2-udledninger.

Det er disse grænseværdier, aftalekredsen har besluttet skal skærpes med 10 pct. i gennemsnit fra 1. juli 2027. Så med et halvt år til, at vi kan skrive 2027, skal der snart komme en beslutning om, hvordan de nye grænseværdier skal fastsættes. 

En beslutning, som kommer til at have stor indflydelse på en branche, som allerede i 2026 har påbegyndt 1,59 mio kvm byggeri.

Byggebranchen er klar til at reducere klimaaftrykket yderligere. Men det kræver, at de nye klimakrav fastsættes på et kvalificeret grundlag. Ellers risikerer vi, at betydelige skærpelser rammer skævt mellem forskellige bygningstyper og skaber store udfordringer for, at byggeriet fortsat kan understøtte de forskellige funktioner og behov i Danmark. 

Derfor har vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, nedsat en ekspertgruppe, der har mange års praktisk erfaring med klimaberegninger og bæredygtigt byggeri, og som er kommet med deres viden og erfaring ift. hvordan de nye klimakrav kan se ud.

Vil ramme skævt

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener vi, at byggebranchen godt kan levere den politisk aftalte reduktion på 10 pct. Men målsætningen bør vurderes på tværs af det samlede nybyggede kvm-areal frem for som en ensartet procentvis reduktion af grænseværdierne for alle bygningstyper. 

Der er ingen tvivl om, at vi ser ind i optimeringer i mange byggeprojekter, hvis det skal kunne overholde kravene til klimabelastning. Men behovet for optimering er i dag ikke det samme for alle bygningstyper. 

Der er helt reelt store forskelle på optimeringspresset og potentialet inden for de enkelte bygningstyper. Forhold som bygningens geometri, forholdet mellem overflade og etageareal samt krav til dagslys, planløsning og funktion har stor betydning for bygningens samlede klimapåvirkning.

Det betyder, at nogle projekter relativt let kan leve op til skærpede krav, mens andre er markant mere udfordrede.

Der er derfor behov for, at vi tænker det ind i de nye grænseværdier, så kravene i højere grad skaber et mere ensartet optimeringsbehov på tværs af byggeriet. 

En “flad” skærpelse af de nuværende krav i bygningsreglementet, som aftalen lige nu lægger op til, er ikke holdbar i længden. For ens procentvise skærpelser betyder paradoksalt nok, at byrden bliver meget ujævnt fordelt. 

Et etageboligbyggeri har f.eks. langt bedre muligheder for at optimere klimaaftrykket end en ny skole, som skal leve op til en række yderligere krav til bl.a. dagslys, funktion og installationer. Det er noget, der rammer skævt.

Vi skal derfor tænke os godt om, når vi fastlægger de nye grænseværdier.

Grænseværdier

I FRI vurderer vi, at byggebranchen godt kan levere en 10 % skærpelse af klimakravene. Men det kræver, at grænseværdierne differentieres yderligere, end de er i dag, så de i højere grad afspejler de forskellige forudsætninger, der er på tværs af bygningstyper.

På den måde kan reduktionerne fordeles mere realistisk på tværs af byggeriet, samtidig med at branchen fortsat kan bidrage til at indfri det politiske ønske om 10 pct. reduktion. Samtidig vurderer vi, at yderligere reduktioner på længere sigt, som aftalekredsen har besluttet skal drøftes med virkning fra 2029, vil kræve en mere målrettet indsats i forhold til materialevalg, ressourceforbrug og måden, vi bygger på. Det kan også betyde, at der fremover bliver behov for at diskutere prioriteringer og kompromiser mellem eksempelvis klimaaftryk, funktion, materialer og øvrige krav til byggeriet.

Det er dog noget, der kræver et nyt politisk mandat, ift. det forligskredsen om indførelsen af klimakravene har givet.

De rådgivende ingeniørvirksomheder er klar til at levere de politisk aftalte reduktioner – men kravene skal fastsættes på baggrund af erfaringer og data og afspejle de forskellige forudsætninger på tværs af byggeriet.